Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Ny chefredaktør på Computerworld

Computerworld får ikke bare nyt design og ny ejer, men en ny chefredaktør har også sat sig til rette bag computeren. Mød ham her.

Det er den 39-årige Lars Jacobsen, som overtager chefredaktørposten efter Line Ørskov. Hun har i forbindelse med ejerskiftet benyttet lejligheden til at udleve en gammel drøm og bliver direktør for et nyt startup-projekt.

Lars Jacobsen er oprindeligt uddannet cand.scient.adm. med et speciale i it og effektiviseringer i den offentlige sektor og har de seneste tre år arbejdet som udviklingschef i Computerworlds hidtidige moderselskab, IDG Danmark, og har været brugt internationalt som inspirator for andre IDG-landes udviklings-afdelinger.

Det er dog en mand, der er kendetegnet ved en enorm viden og kærlighed til teknologi. Så det er en person, der kender Computerworld og it-journalistik indefra, der skal tegne den redaktionelle linje i fremtiden. Lars Jacobsen har tidligere i en årrække været chefredaktør for PC World og optræder ofte som it-ekspert på DR og TV 2. Senest har han i en serie programmer på DK4 fortalt om Windows' historie og baggrunden for Windows 8.  

Computerworld A/S' administrerende direktør, Søren Queitsch, er da også begejstret:

"Jeg har arbejdet sammen med Lars siden 2006 og kender ham som en dygtig journalist med dyb teknologisk indsigt," forklarer han og tilføjer: "Samtidig kender han chefredaktør-rollen fra tidligere og Computerworld-platformen som ingen anden. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at Lars var den rigtige mand til at tage Computerworld på den næste del af mediets rejse, da Line Ørskov valgte at søge nye udfordringer".

Lars Jacobsen understreger, at Computerworld skal kunne noget andet og mere end at servere nøgne nyheder for læserne.

"Computerworld skal være en ven, som tager læseren i hånden og giver ham eller hende en umiddelbar nytteværdi i arbejdsdagen. Der er masser af nyhedssites, som skøjter omkring om it, men der er kun ganske få redaktioner, som har kompetencen til at gå bag om nyhederne, forklare teknologien og fortælle, hvorfor tingene skete - og hjælpe læseren på vej. Det skal Computerworld først og fremmest kunne," siger Lars Jacobsen.

Han understreger dog, at det nye samlede Computerworld samtidig skal have en bredde, der rækker fra CIO-stoffet til artiklen om de bedste smartphones.

"Vi dækker bredt og når ud til over 220.000 it-interesserede danskere, som kommer til os efter it-nyheder, branchenyheder, analyser og de bedste cases. Men de kommer tilbage, fordi journalistikken er velskrevet, brugbar og tager udgangspunkt i deres behov. Uanset om det er en ledig it-professionel, der tager temperaturen på potentielle arbejdspladser og karrierestof, eller en it-direktør, der overvejer, hvilken cloud-løsning der er den bedste for hans forretning," siger Lars Jacobsen.

Privat er det familien, en lettere adskilt ældre Porsche, en propfyldt Kindle-konto med e-bøger, løbeskoene og svømmehallen, der trækker - og så glæden ved at pakke en knitrende æske med nyt elektronikudstyr op. Det er trods alt, som Lars Jacobsen understreger, fordi det er sjovt, at de fleste af os startede med at beskæftige os med it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere