Artikel top billede

Dansk it-firma vokser vildt og massehyrer

På trods af stor vækstsucces er dansk it-firma ikke meget for at føre sig frem i Computerworlds spalter. "Det skal helst ikke lyde, som om vi roser os selv for meget," lyder forklaringen.

25 procent.

Det lader til, at være det magiske tal for it-selskabet Netcompany, som i disse år vokser med netop 25 procent på antallet af kunder, på omsætningen og på mandskabssiden.

Sidste år omstrukturerede Netcompany forretningen og hyrede hele syv direktører, nogenlunde samtidig med at selskabet kastede sig over nye forretningsområder som ERP-systemer, serverhosting og fagforeningssystemer.

Det har betydet en vækst alene på mandskabssiden fra 259 folk ved udgangen af 2011 til, at Netcompany i dag har rundet 400 ansatte inklusive 36 personer fra opkøbet af Tieto - og virksomheden ansætter stadig på livet løs. 

Som om det ikke skulle være nok, har Netcompany også haft en imponerende track-record på udbudsområdet, hvor selskabet har vundet næsten hvert eneste udbud, som det har deltaget i her i 2013. 

Vil ikke være for selvfed

Alligevel er selskabets administrerende direktør, Ulrich Hjorth, ikke ellevild, da Computerworld ringer ham op for at høre, om han overhovedet kan få armene ned midt i succesen.

"Vi har været en del i spalterne på det sidste med meget positive historier, og det skal helst ikke lyde, som om vi roser os selv for meget," lyder det.

Jamen, det er jo mig, der har ringet dig op for at høre hemmeligheden bag jeres succes...

"Ja, det er jo rigtigt nok," siger Ulrich Hjort.

Han forklarer, at en af hovedårsagerne til, at det går så godt for selskabet, velsagtens ligger i et klart leverancefokus.

"Helt banalt så følger vi vores koncept med at levere den rette kvalitet til budgettet, og det er kunderne åbenbart glade for, og der kommer da også nye kunder til," siger Ulrich Hjorth.

Succesen mangler på bundlinjen

Han ønsker ikke at spekulere i, hvad konkurrenterne gør, men understreger, at Netcompany aldrig vil gå ud og love guld og grønne skove for at hive en aftale i hus.

"Levér til aftalt tid, levér til det rette budget og i den rette kvalitet, det er vores fokusområder," gentager Ulrich Hjorth.

Derudover forklarer han væksten på omsætningssiden med, at Netcompany udvider forretningen, hvilket kan mærkes på især mandskabs-, kunde- og omsætningssiden.

Satsningerne er dog ikke sivet helt ned på bundlinjen endnu, som ligner sidste års resultat.

"Vores nye forretningsområder med nye markeder kræver nye investeringer, og det gælder især for hostingforretningen med investering i servere," fortæller han.

Ulrich Hjorth runder af med at forklare, at den nuværende vækst er meget tilfredsstillende, selv om det altså ikke skal lyde for selvrosende.

"Vi er på et niveau, hvor vi kan følge med, og vi er derfor også påpasselige med ikke at vokse meget hurtigere."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere