Artikel top billede

Facebook vil rulle internet ud til milliarder af mennesker

Facebook vil sammen med blandt andet Nokia og Samsung sørge for, at der bliver udrullet internet til milliarder af mennesker.

Facebook og seks andre teknologiselskaber går sammen i et projekt, der sigter efter at rulle internet ud til flere milliarder mennesker.

Sammen med Nokia, Samsung, Ericsson, MediaTek, Opera og Qualcomm vil Facebook i sammenslutningen Internet.org udvikle projekter, dele viden og arbejde sammen med forskellige regeringer.

Det skal ske med henblik på at udrulle mobilt internet til de to tredjedele af verdens befolkning, der i dag ikke har internet.

Flere tiltag

Omkring 2,7 milliarder mennesker - cirka en tredjedel af verdens befolkning - har i dag internet-adgang.

Ifølge Facebook stiger antallet med mindre end ni procent om året, hvilket er så lidt, at der er behov for ekstraordinære tiltag.

Også andre store teknologiselskaber er i gang med projekter, der skal sætte nyt skub i internet-penetrationen i verden. De tæller blandt andet Google og Microsoft.

Selskaberne er selvsagt interesserede i at udvide internet-penetrationen i verden, da det vil kunne sikre selskaberne mange hundrede millioner nye kunder.

Tv-frekvenser

Microsoft samarbejder eksempelvis med den kenyanske regering samt forskellige lokale internet-firmaer om at udrulle bredbånd i Kenya ved hjælp af solcelle-drevne basestationer og trådløse tv-frekvenser.

Samme model sigter Facebook efter.

På topchef Mark Zuckerbergs egen Facebook-profil skriver han, at det i dag koster 'milliarder af dollar' at leje frekvensområder af staterne.

"Og disse omkostninger bliver sendt videre til forbrugerne," skriver han.

"Facebook har i de seneste år investeret mere end en milliard dollar i at forbinde folk i udviklingslande med hinanden, og vi planlægger at gøre mere," skriver han.

Centralt i den nye plan vil være målet om at nedbringe den samlede pris for en internet-forbindelse.

Det skal blandt andet ske via billige mobiltelefoner samt tæt samarbejde med mobil-operatørerne, hedder det.

Facebook og de øvrige selskaber vil desuden forsøge at nedbringe dataforbruget ved hjælp af apps og forskellige værktøjer til data-komprimering samt systemer til at forbedre data-cache.

Læs mere på Internet.org..




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere