Artikel top billede

Overraskelse: Print-gigant med i opløbet om kæmpestor offentlig pc-aftale

Stort print-firma har sneget sig med i den afgørende runde, når det offentlige skal vælge leverandører på ny stor pc-aftale.

Man behøver åbenbart ikke sælge pc'er for at være med i opløbet, når Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) i næste måned vælger leverandører til en ny kæmpe pc-aftale.

Det viser resultatet af den såkaldte prækvalifikation, som SKI netop har foretaget på en kommende indkøbsaftale, som går under navnet 02.02 - Computere.

Meget overraskende har SKI nemlig valgt den danske afdeling af Ricoh-koncernen, som en af deltagerne i den endelige udvælgelse, som efter planen skal foregå i næste måned.

Det fremgår af en mail til deltagerne i prækvalifikationen, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

De øvrige deltagere i slutspurten er derimod slet ikke overraskende.

Allerede i november i fjor spåede Computerworld, at finale-feltet ville omfatte store forhandlere som Atea, Dustin, Comm2ig og KMD.

Og det er lige præcis de fire firmaer, som nu sammen med Ricoh skal kæmpe om de tre pladser, som er ledige på den kommende pc-aftale.

Når Ricohs deltagelse er overraskende, er det fordi firmaet ellers først og fremmest er kendt som producent af kopi- og printmaskiner og kameraer, mens man endnu har til gode at se en pc med Ricohs varemærke.

Går sammen med ekstern partner

Men ifølge Ricohs danske landechef Søren Krogh-Nielsen er der en mening med galskaben.

Ricoh har nemlig i forbindelse med udbuddet allieret sig med en ekstern partner, som står for at levere de pc-modeller og det yderligere udstyr, som sammen med en stribe andre services udgør Ricohs bud. Han ønsker dog ikke at afsløre navnet på partneren.

"Når SKI ikke har offentliggjort andet, end at vi er blevet prækvalificeret, går vi heller ikke ud og offentliggør, hvem vi byder sammen med på denne her aftale. Det skal vi nok fortælle om senere, når det bliver aktuelt," siger Søren Krogh-Nielsen

Landechefen forklarer også gerne, hvordan det føles at kæmpe om en pc-aftale, når man ellers er vant til at handle med kopi- printudstyr.

"Det er en del af vores strategi, at vi går ind på andre områder, så det er slet ikke unormalt for os. Du kender Ricoh som global producent af printere og kopimaskiner. Men globalt har vi 20 procent af vores omsætning fra andre services. Alene i Europa har vi en milliardforretning på andre it-ydelser. Vi er allerede rigtig godt inde hos SKI-kunderne på andre services som software, printere og multifunktionsmaskiner, så det er et helt naturligt skridt for os at være med i spillet her," siger Søren Krogh-Nielsen.

SKI's kommende pc-aftale skal efter planen træde i kraft til april og løbe de næste fire år. Den forventede omsætning på aftalen bliver ifølge udbudsmaterialet på op mod 600 millioner kroner i løbet af de fire år.

Læs også:

SKI afviser alle planer om pc-monopol

Danske it-chefer: Derfor vil vi have flere pc-leverandører




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere