Artikel top billede

Microsoft knalder ansat for frækt Windows-læk

Microsoft har afsløret, at en ansat forsøgte at lække lække ny Windows-version og forretnings-hemmeligheder. Nu venter regningen.

En russer, der nu er tidligere ansat hos Microsoft, er blevet sagsøgt af softwaregiganten for at lække blandt andet screenshots og tidlige versioner af Windows 8.

Reuters skriver, at sagen konkret drejer sig om, at den nu forhenværende Microsoft-medarbejder ville lække forretnings-hemmelighederne til en fransk blogger.

Microsoft-medarbejderen skal ifølge Reuters' oplysninger allerede have indrømmet sine handlinger.

Sagen blev opdaget ved, at man på bloggerens Hotmail-konto fandt en mail fra Microsoft-medarbejderen, skriver nyhedsbureauet.

"Vi tager beskyttelsen af vores intellektuelle rettigheder meget seriøst, hvilket indebærer at samarbejde med myndigheder, der efterforsker potentielt kriminelle handlinger af vores medarbjedere eller andre," siger en Microsoft-talsperson til Reuters.

Ifølge anklageskriften skal russeren i juli og august have uploadet tidligere versioner af Windows RT og Microsoft Activation Server Software Development Kit (SDK) til en server i Washington og efterfølgende sit egen SkyDrive.

Efter at have været ansat i syv år fik medarbejderen i 2012 en ringe performance-måling, hvorefter han truede med at sige op, hvis det ikke blev ændret, skriver Reuters desuden.

Det fremgår ikke af Reuters artikel, hvilket beløb Microsoft vil sagsøge den anklagede eks-medarbjeder for.

Et tilbagevendende problem 
Det er langt fra første gang, at en it-gigant kæmper med, at produkter og produktinfo lækkes til bloggere og journalister før tid.

Mest kendt er det måske, at en tidlig version af iPhone 4 i 2010 blev fundet på en bar, hvorefter den havnede hos teknologi-sitet Gizmodo, der kunne afsløre alle detaljerne om det nye produkt.

Senest blev afløseren til den anmelderroste HTC One lækket af en 15-årig knægt, der angiveligt fik fat i telefonen, fordi en af hans forældre arbejder for HTC.

Det er dog samtidig også blevet en almindelig marketing-strategi for nogle af producenterne at "komme til" at lække informationer og billeder forud for produkt-lanceringer for at øge spændingen og skabe den maksimale omtale.

Læs også:

HTC til grin: ‘Hemmelig' super-mobil lækket af 15-årig

Denne teenage-knægt kan få Apple til at rase: Afslører alle hemmelighederne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere