Artikel top billede

Fire tegn på at Apples iWatch er lige på trapperne

Vi har talt om det længe, men mere og mere tyder på, at Apples smartwatch er lige om hjørnet.

Rygterne har svirret i mere end et år, men noget tyder på, at lanceringsdagen for et iWatch fra Apple efterhånden er ganske tæt på. 

Allerede sidste år pegede den britiske finansavis Financial Times på en lancering i sidste halvdel af 2014, og senest har det dog ikke altid lige pålidelige taiwanesiske erhvervsblad Digitimes videreformidlet rygter fra den kinesiske presse om en lancering i august eller september i år.

Men derudover er der også andre tegn, der peger på, at Apple iWatch nærmer sig en præsentationsdag.

En præsentation der kan ske til efteråret, hvor Apple normalt lancerer sine iPhones eller iPads, men sløret kan også blive løftet så tidligt som den 2. juni, hvor Apple afholder sin årlige udviklerkonference, WWDC.

Ved denne lejlighed vil Apple formodentlig præsentere iOS 8 og den næste udgave af Mac-styresystemet OSX, men Apple har også tidligere brugt konferencen som anledning til at foretage større produktlanceringer. 

Det er dog vigtigt at understrege, at der indtil videre ikke er nogen håndfaste og troværdige rygter om en mulig lanceringsdato.

Vi ser dog mindst fire tegn på, at en præsentation af et iWatch vil ske inden for en overskuelig fremtid.  

1. Apple er nu registreret som producent af smykker og ure

I en række lande har Apple nu udvidet sin varemærkebeskyttelse til også at omfatte smykker og ure.

Ifølge Apple-siden Macrumors har Apple i lande som Storbritannien, Mexico, Ecuador og Norge søgt om et såkaldt "class 14"-varemærke, der primært omfatter smykker og ure.

Det er dog endnu kun i en række udvalgte lande, at Apple har søgt om varemærkebeskyttelsen, og det er bemærkelsesværdigt, at Apple endnu ikke har søgt om en lignende varemærkebeskyttelse i USA.

Allerede sidste år rapporterede flere medier i øvrigt, at Apple har søgt om varemærkebeskyttelse af ordet iWatch i blandt andet Japan, Rusland og Mexico.

2. iOS 8 vil indeholde fitness-satning

Ifølge mange rygter vil et iWatch have indsamling af helbredsdata som en af sine kernefunktioner, og den normalt yderst velunderettede Apple-side 9to5mac skriver, at den næste udgave af Apples mobile styresystem iOS 8 netop vil indeholde en sundheds-app ved navn Healthbook.

Healthbook vil være et samlingssted for en lang række væsentlige data om brugernes helbred, kost og fysiske aktivitet. Eksempelvis vil du i Healthbook kunne finde data om, hvor fysisk aktiv brugeren har været gennem de seneste dage samt oplysninger om blodtryk, puls, vægt og blodsukker.

Oplysninger der kan indhentes via fitness-armbånd, apps og lignende udstyr fra tredjepart, men med lanceringen af et iWatch vil Apple formodentlig også selv kunne indhente denne type data om brugeren. 

Med andre ord vil Healthbook kunne blive for iWatch, hvad iTunes var iPod'en.

Tim Cook: Så tæt er vi på at lancere et nyt produkt

3. Nike drosler ned for Fuelband

For nylig kunne Nike meddele, at virksomheden drosler ned for sit fitness-armbånd Fuelband, og ifølge teknologisiden Cnet har Nike fyret 70 til 80 procent af det hardware-team, der beskæftiger sig med digitale sportsprodukter. 

Spørgsmålet er dog, om det er helt tilfældigt, at Nike netop nu trækker følehornene til sig. Apples administrerende direktør, Tim Cook, sidder i Nikes bestyrelse og er flere gange blevet set iført et Fuelband, og det er derfor værd at overveje, om Nike trækker sig, fordi virksomheden har fået indikationer om, at Apple er på vej ind på markedet, der i øvrigt i forvejen ikke er nogen blomstrende forretning. 

Apple og Nike har gennem de seneste år haft et tæt samarbejde, hvor de i partnerskab har udviklet Nike + iPod-løsningen, og spørgsmålet er derfor, om Nike ser større forretningsmuligheder i at være partner på et kommende iWatch end ved at være direkte konkurrent med det. Det vil i så fald også være i overenstemmelse med Cnets oplysninger om, at Nike i fremtiden vil bruge sin digitale ildkraft på at udvikle sport- og fitnessorienterede software-løsninger fremfor hardware-produkter. 

En anden interessant detalje er i øvrigt, at Apple gennem det seneste års tid har hente flere nøglemedarbejdere fra Nikes Fuelband-hold.

For knap et år siden kom det frem, at Apple har ansat Jay Blahnik, der har arbejdet som fitness-ekspert på Nikes Fuelband-hold, og i efteråret blev det ligeledes meddelt, at Apple har ansat Ben Shaffer, der stod i spidsen for Nikes innovationsafdeling, Innovation Kitchen, der blandt andet har udviklet Fuelband.

4. Tim Cook: Apple er tæt på lancere nye produkter
I et nyt interview med den amerikanske finansavis Wall Street Journal siger Apple-topchefen Tim Cook, at Apple er tæt på at lancere en ny produkt-type. Han giver dog ingen hints om, hvilken type produkt der er tale om. 

"Jeg har det godt med, hvad der er på vej. Jeg har det rigtigt godt med det, og det er tættere på, end det nogensinde tidligere har været," siger han.

Tim Cooks seneste udmelding flugter med den, han kom med for knap et halvt år siden, hvor han lovede, at 2014 ville blive året, hvor Apple vil lancere nye produkter. Nye produkter som Cook beskrev således

"Fantastiske nye produkter i områder, hvor Apple ikke er aktiv i dag."  

Det er nu mere end fire år siden, at Apple præsenterede iPad'en, der var den sidste nye revolutionerende produkt-type fra Apple, og i mellemtiden har en række konkurrenter eksperimenteret med at producere smartwatches og fitness-armbånd. Men i et interview med Wall Street Journal afviser Tim Cook, at Apple er for sløve til at lancere nye produkter.

"Vores mål har aldrig været at være først. Vi vil være bedst. Hvis vi skal gøre ting godt, tager det tid. I dag kan vi se mange produkter, der er blevet sendt på markedet, uden at der ligger nogen dybere tankere bag. Konsekvensen er, at produkterne ikke bliver særligt gode," siger han til Wall Street Journal.

Læs også:

Tim Cook: Næste år kommer Apple med en helt ny type produkter 

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Det kan blive vildt: Nu er smartwatch på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere