Artikel top billede

Så katastrofalt blev EU-valget for Europas pirater

Ved sidste EU-valg stormede pirater ind i Europaparlamentet i Bruxelles. Denne gang ser billedet anderledes ud for piraterne med it-dagsordener på stribe.

Internet-pirater i hele Europa sank gevaldigt sammen søndag aften oven på stemmeoptællingerne til EU-parlamentsvalget.

For kun i Tyskland lykkedes det, med 1,4 procent af stemmerne, at vinde et mandat, mens stemmeandelen i piraternes hjemland, Sverige, røg ned fra 7,1 procent i 2009 til 2,2 procent i går.

Det betyder, at Sveriges to pirater ikke bliver genvalgt.

I Finland forsøgte Pirate Bay-stifter Peter Sunde sig med et EU-kandidatur, men den ellers populære pirat kunne kun mønstre 0,7 procent af stemmerne.

Dermed er piraterne gået fra to mandater til blot et, når 27-årige tyske Julia Reda bliver parlamentsmedlem i de næste fem år.

Tæt på flere pirater

Men valgaftenen kunne faktisk være gået i piraternes favør, hvis de havde haft lidt mere opbakning.

Eksempelvis i Tjekkiet fik piraterne 4,78 procent af stemmerne, hvilket ifølge Torrentfreak blot var 3.337 stemmer fra at nå den magiske grænse på fem procent, der giver adgang til Bruxelles.

I Luxembourg fik piraterne også et lunt valg med 4,23 procent af stemmerne, men det hjælper ikke så meget, da lilleputlandet kun har seks mandater i alt at gøre godt med i EU-parlamentet.

Glæder sig over mainstream-diskussion

I Danmark var Piratpartiet slet ikke opstillet, og her er formand Rolf Bjerre Christensen ikke så overrasket over tilbagegangen i Europa.

"Flere og flere andre partier er blevet interesserede i vores mærkesager, så vi havde nok set det komme," fortæller han til Computerworld om pirat-nedturen.

Disse mærkesager tæller blandt andet netneutralitet, ophavsret og sikkerhed på nettet. Rolf Bjerre Christensen er trods alt glad for, at det er noget, som folk er villige til at diskutere, selv om det måske har kostet Piratpartiet halvdelen af sin tilstedeværelse i Bruxelles.

Rolf Bjerre Christensen understreger, at Piratpartiet stadig har sin berettigelse, men det måske over hele Europa skal indgå i nogle valgforbund med andre partier for igen at få vind i sejlene.

Læs også:
Nu sidder piraterne i et nationalt parlament

Verdenskendt pirat stiller op til EU-parlamentet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere