Her er Danmarks dygtigste it-chef: Årets CIO 2014

Vi har netop kåret Danmarks dygtigste CIO. Se her, hvem han er. Og hvad det er, han egentlig kan.

Artikel top billede

Danmarks dygtigste it-chef hedder Claus Hagen Nielsen.

Cowis CIO er netop blevet kåret til Årets CIO 2014 ved et eksklusivt arrangement for 60 særligt indbudte danske it-topchefer på Kokkedal Slot nord for København.

Han har vundet titlen i skarp konkurrence med Danmarks øvrige fire bedste it-chefer netop nu.

Dem kan du læse mere om her: Her er Danmarks fem bedste it-chefer - og deres vinderprojekter

Noget særligt til for at vinde

"Der skal noget særligt til for at blive nomineret og for at vinde," sagde Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, til Årets CIO 2014.

Juryen - der blandt andre har talt sidste års vinder af Årets CIO, Jens Hartmann fra Grundfos - har lagt vægt på fem essentielle ting i udvælgelsen af vinderen.

Han har:

- taget et grundlæggende opgør med sin teknologi-arv, da der ikke er plads til genveje og løsninger, hvor man skubber problemerne foran sig.

- flyttet organisationen fra det sted, hvor it var noget besværligt, der skulle outsources, til et sted, hvor der er taget styring på it og it-investeringerne og hvor it taler samme sprog som forretningen.

- været instrumentel i at rive siloerne i forretningen ned.

- fokus på processer, der kan understøtte forretningen og sætte kunderne i centrum.

Taget hånd om det hele

"Claus Hagen Nielsen er Årets CIO 2014, fordi han er alle disse fem ting og mere til. Hos Claus Hagen Nielsen er der teknologigæld, som alle andre steder, men der er taget hånd om den, og der er en plan. Det er Claus Hagen Nielsen, der har styringen over it i hele COWI - globalt. Under Claus Hagen Nielsens ledelse er hele organisationen gået fra silotænkning til holistisk topledelse, og ikke mindst har Claus Hagen Nielsen med sin ledelse formået at løftet COWI's interne processer og bundlinje," lyder det i begrundelsen.

Du kan læse stort interview med Claus Hagen Nielsen her: Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP.

Computerworld, Dansk IT og IDC har kåret Årets CIO siden 2006.

Du kan læse mere om vinderne af den prestigefyldte titel gennem årene og se deres vinderprojekter herunder:

Jens Hartmann, Årets CIO 2013.

Mikael Munck, Årets CIO 2012.

Torben Bonde, Årets CIO 2011.

Michael Moesgaard, Årets CIO 2010.

Michael S. Hansen, Årets CIO 2009.

Niels Molzen, Årets CIO 2008.

Kenneth Egelund Schmidt, Årets CIO 2007.

Lars Mathiesen, Årets CIO 2006.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S