Artikel top billede

Her er de nye Android-smartwatches - så fede er de

Sammen med det nye Android Wear OS lancerer en række smartwatch-producenter splinternye smartwatches. Se de første indtryk af dem her.

Google har i forbindelse med sin store Google I/O-konference løftet sløret for tre helt nye smartwatches fra Motorola og Samsung.

Smartwatch-urene har længe hørt til blandt de nye produkttyper inden for de såkaldte 'wearables,' som der er størst forventninger til.

Du kan læse mere om smartwatch-bølgen her: De fedeste smartphone-ure til din sommerferie

Det helt store gennembrud lader dog fortsat vente på sig.

Men det kan Googles betydelige muskler måske være med til at ændre på med de spritnye Android-baserede smartwatch-ure, ligesom Apple regnes for at være på trapperne med et iWatch: Apple klar til at sende millioner af iWatches på gaden

Tidligere har crowdsourcing-projektet Pebble været langt fremme med et smartwatch, som Computerworld har testet: Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Ingen home screen

Ideen med de Android-baserede smartwatch-ure er, at de skal fungere som modtager-enhed for små aktuelle informations-bidder, som brugeren har brug for.

Det kan eksempelvis være kalender-beskeder, hvor man befinder sig, vejrudsigt, beskeder og lignende.

Googles nye Android Wear OS har således ikke nogen traditionel 'home screen,' som vi finder det på en smartphone eller en tablet-computer.

I stedet sørger det for, at beskeder og Google Now-alerts bliver præsenteret på de små ures skærme i en form, der passer til den lille størrelse.

Urene kan styres med tale, så man ved at tale til uret kan få det til at fremvise sms'er, vejrudsigten eller kalenderens næste posteringer og lignende.

Moto 360 fra Motorola

Motorola har gået så grueligt meget igennem, indtil det amerikanske mobil-ikon i 2011 blev opkøbt af Google.

Det nye Android-baserede smartwatch Moto 360 er et af resultaterne af opkøbet.

Det har en rund skærm på 1,8 tommer, der går helt ud til kanten af skiven.

Motorola har forsøgt at gøre uret både let og indbydende at kigge på - ikke mindst for kvinder - i en tid, hvor mange smartwatch-producenter endnu ikke for alvor er begyndt at fokusere på æstetik og design, men mere på funktionalitet.

Gear Live fra Samsung

Samsungs Gear Live minder meget om Samsungs tidligere Tizen-baserede Gear-ur.

Vægten er meget lav, og de første meldinger lyder, at uret føles meget let på armen - nærmest som et FitBit-armbånd.

G Watch fra LG

Der er ikke blevet gjort så meget ud af udseendet, når det gælder LG's G Watch, som mest af alt minder om to stykker metal, der er klasket oven på hinanden.

Uret er som de øvrige lille og let. Det vejer blot 63 gram og er en centimeter tykt. Batteritiden er 36 timer.

Læs også: Galleri: Her er Googles nyheder - på vej til dig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere