Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Lær tysk, Java eller virksomhedsøkonomi: 7 gratis måder at få hjernen i gang

Når nu solen bliver for ulidelig, og du i stedet gemmer dig indenfor i kulden med en bog eller to, så kommer her en række gode og gratis kilder til ny viden.

Hvis der er noget, som internettet er godt til, så er det som slaraffenland af gratis ting. Og selvom man ofte skal tage ordet "gratis" med et gran salt, så er der mange gratis glæder på nettet, som man kan udnytte.

Blandt andet findes der er utallige sites, hvor man kvit og frit kan lære selv tunge og komplicerede emner som et nyt sprog, HTML5 eller sågar oplære sig selv i psykologi eller lineær algebra.

Herunder følger en liste på syv forskellige læringssites, hvor alt eller det meste indhold er gratis.

Code Acadamy
Er du udvikler, eller ønsker du en bedre forståelse af de bagvedliggende koder, som i stigende grad styrer vores hverdag, så er Code Acadamy et glimrende sted at starte.

Hjemmesiden kan lære dig alt fra HTML og CSS til Ruby og Python, Samtidig er der også læringsmuligheder i forskellige API-pakker såsom Youtubes, Twitters eller Onedrives API'er.

Code Acadamy bygger på en "spilificering" af indlæring, og opdeler hver eneste trin i små opgaver, så man nemt og relativt forståeligt for begyndere kan se og forstå, hvad det er der foregår. Samtidig får man små medaljer og "achievements", som man kender det fra mange spil, når man har klaret bestemte ting.

Det er her, at jeg personligt har fået en forståelse af HTML.
Siden er gratis og kræver bare et login - Enten i form at et Facebook, Google+ eller et CodeAcadamy-login.

Hjemmesiden er på engelsk.

Khan Acadamy
Khan Acadamy er en gratis læringsinstitution med mantraet, at læring skal være gratis for alle, når som helst, hvor som helst, altid.

Foretagendet er en non-profit organisation, som blandt andet støttes af Gates-foundation, som Bill og Melinda Gates står bag.

Her kan du lære alt fra calculus og fysik til økonomi - både mikro- og makroøkonomi - og en dybere forståelse for finansmarkedet.

Der kommer hele tiden nye gratis kurser, som både er fra tidlig gymnasieniveau til universitetsstof.

Deres hjemmeside er på engelsk, men langt de fleste læringsinstitutioner i Danmark bruger alligevel engelske bøger på højere niveauer.

Duolingo
At kunne mere end et sprog er ved at være et krav i en global verden som vores. Duolingo er sådan en hjemmeside. Den tilbyder gratis undervisning i spansk, fransk, italiensk, tysk, portugisisk og hollandsk.

Hjemmesiden bygger på et lyt-og-lær princip på samme måde som Rosetta Stone - et af de bedste, men også dyreste sprogprogrammer på markedet. Hver lektion har en række opgaver, som så skal løses ved først at lytte og derefter svare på spørgsmålene.

Du får løbende karakterer, så du hele tiden kan se, hvilket niveau du er på, og svarer du forkert tre gange, skal du starte forfra. Lige som et videospil.

Her skal du også kunne basisengelsk for at kunne følge kurserne.

How cast
Vil du vide, hvordan man bedst fletter en fletning, når din datter kommer og spørger, eller vil du vide, hvordan du bedst bruger Photoshop eller mangler du bare en række gode råd til haven? Så er How Cast svaret.

How Cast er et YouTube-lignende site med utallige videoer, som forklarer pædagogisk, hvordan du løser et problem eller blot bliver bedre.

En genial hjemmeside til hurtig inspiration til alverdens ting og sager. På blot ti minutter kan du have lært, hvad svejstning er, hvordan man ordner sine drænrør eller hvordan man bedst håndterer sin græsplane, så den forbliver flot.

Google Books / iTunes Books

Der findes flere tusinde bøger på Google Play Store (bøger) og hos iTunes, som er gratis at downloade. Ofte har forfatterne været døde i nok år til at der ikke længere er copyright på deres materiale ( for eksempel alle Edgar Allan Poes værker), eller fordi forfatteren har valgt at det skal være gratis.

Der findes en lang række gratis danske bøger i alle mulige forskellige genrer.

Begge findes i enten Google Play eller App Store/iBooks på de respektive platforme. 

Librivox
I samme kategori finder vi Librivox.org. Det er en hjemmeside som vil udbyde lydbøger gratis, og ved hjælp af frivillige kommer der hele tiden nye bøger på sitet. Hvis du selv mener, at du har en god fortællerstemme, kan du selv tilmelde dig som oplæser på dansk.

Siden tilbyder filerne i lidt store mp3-formater eller igennem iTunes og der er en lille række danske bøger. Igen er bøgerne copyright-løse bøger - ofte på grund af en længe død forfatter.

TED
Det handler ikke altid at blive klogere på noget, som man direkte kan bruge til noget. En generel forståelse af verden omkring sig er vigtig, og TED-konferencerne er et godt sted at følge med i den nyeste forskning forklaret på en måde, som lægmænd også kan forstå.

Sitet er gratis, og der er flere tusinde video-foredrag om alt fra robotteknologi til udforskning af universet og mørkt stof og over til, hvordan gruppearbejde bedst fungerer i pressede situationer.

Absolut et kig værd, hvis du mangler lidt lærende, men ofte underholdende stof, mens børnene er i poolen.

Der findes en iPad/iPhone/Windows Phone/Android-app, hvor man kan hente videoer ned, så de kan afspilles offline. Perfekt til ferieturen.

Bonus: Codebabes.com
Som en bonus er CodeBabes.com. Vil du gerne lære at kode, men føler dig ikke rigtig motiveret til at kode uendelige linjer af kedelig kode, så kan du med fordel bruge CodeBabes.com.

Her forklarer en ung, dristigt klædt kvinde dig hvad du skal gøre og hvorfor, og udfører du den rigtige kode i det ønskede kodesprog, så smider hun et stykke tøj - og sådan fortsætter det.

Alt efter hvor meget humor din kone har, kan det frarådes at bruge CodeBabes derhjemme.

Læs også: Disse 20 gratis værktøjer gør din dagligdag nemmere

Læs også: Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone eller iPad




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere