Fire lette trin: Få hastigheden tilbage i din iPhone eller iPad

Apples iOS 7 har masser af fine funktioner, men styresystemet har desværre også den uheldige sideeffekt, at det gør ældre iPhones og iPads sløve. Se her, hvordan du løser problemerne.

Artikel top billede

Gå ind under Indstillinger, Generelt og Tilgængelighed - og vælg Formindsk bevægelse.

Apples iOS 7 blev frigivet i september som selskabets bud på et topmoderne styresystem.

Men selv om der er mange glimrende funktioner og lækre grafiske detaljer i denne iOS-version, er det også en af de versioner, der har givet problemer for flest brugere.

iOS 7 er kompatibelt med iPhone 4 og nyere og iPad 2 og nyere - men selv om styresystemet altså kan installeres på ældre enheder, er det ikke uden problemer at anvende denne version af iOS.

Forklaringen er, at iOS 7 er designet og optimeret til nyere - og kraftigere - Apple-hardware.

Et af de værste problemer er, at iPhone 4 eksempelvis ikke vil reagere, når man modtager et opkald, og man ønsker at tage telefonen.

Det sker normalt ved at skubbe fingeren fra venstre til højre på skærmen, men iPhone 4 med iOS 7 opfatter ofte ikke bevægelsen i første forsøg. 

Et andet velkendt problem er, at tastaturet halter bagefter, når man skriver beskeder, og kameraet kan til tider også være alt for langsomt til at starte op.

Selvom disse problemer allerede har eksisteret i en del måneder, fortsætter debatten rundt omkring på nettet - eksempelvis her i Apples eget support-forum, hvor det vrimler med forskellige forslag til forbedringer.

Med inspiration fra blandt andre vores kolleger på Macworld er her en lynguide til, hvordan du kan øge hastigheden på eksempelvis en iPhone 4 eller en iPad 2.

De nedenstående indstillinger kan samtidig også hjælpe med at øge batteritiden.

1) Slå animationer fra

Et godt sted at starte er med de animationer og designmæssige detaljer, der blev introduceret med iOS 7.

Jo mere lir og grafiske lækkerier, der skal leveres af chippen på din iPhone eller iPad, jo mindre overskud har den til de egentlige arbejdsopgaver.

Gå ind under Indstillinger, Generelt og Tilgængelighed - og vælg Formindsk bevægelse. Når det er slået til, formindskes blandt andet bevægelserne i brugergrænsefladen.

Lige over Formindsk bevægelse kan du vælge Forøg kontrast.

Hvis du slår det til, fjernes de gennemsigtige effekter, som du blandt andet finder i dit Kontrolcenter og i app-mapperne.

Følg også disse trin

2) Slet og luk overflødige apps

Det skader aldrig at holde god orden på sin telefon og tablet. Er din iPhone fyldt næsten helt op, er det i hvert fald ikke noget, der hjælper på hastigheden.

Under Indstillinger, Generelt og Brug kan du se, hvor meget plads, der er tilgængeligt på din iPhone eller iPad. Slet det, du ikke bruger.

Det skader heller ikke, hvis man engang imellem lukker de apps, der ligger og er aktive i baggrunden. Multitasking er fint, men der er ingen grund til, at en app skal være åben, hvis man ikke har anvendt den i flere uger.

Dobbeltklik på din Hjem-tast, så du kan se de åbne programmer. Du lukker dem helt ved at føre dem op i toppen af skærmen.

3) Slå auto-opdatering fra

Du kan også lukke for auto-opdateringer af apps, så du i stedet skal opdatere til nye versioner manuelt. Gå ind under Indstillinger, iTunes & App Store og slå Automatiske overførsler fra.

Gå også ind under Indstillinger, Generelt og Opdater app i baggrunden. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er smart at slå dette fra - eksempelvis ønsker du måske, at Facebook og Endomondo rent faktisk skal opdatere i baggrunden.

3) Gør tastaturet hurtigere

Du kan også øge hastigheden på dit tastatur, der for mange iPhone 4-brugere er blevet noget sløvt med iOS 7.

Som Macworld bemærker, skal man her være meget opmærksom på, at man mister sine eventuelle tastatur-genveje ved denne manøvre, men her er opskiften, hvis du ønsker at anvende den:

Gå ind under Indstillinger, iCloud og slå Dokumenter og data fra og til igen.

Der er også en del steder på nettet, hvor det bliver foreslået, at man går ind i Indstillinger, Generelt og Nulstil alle indstillinger.

Du skal være opmærksom på, at det naturligvis indebærer, at du vil skulle indstille diverse funktioner igen på din iPhone eller iPad - men dine data slettes ikke.

4) Sluk for din telefon

En af fordelene ved smartphones og tablets er, at man aldrig behøver at slukke dem, men faktisk kan det være en god idé engang imellem at slukke helt for apparatet.

Dermed lukker man nemlig også helt ned for de baggrundsprocesser, der måtte tynge maskinens hukommelse, selv om du har fulgt ovenstående trin.

Når du har gennemført denne guide, er din iPhone 4 eller iPad 2 forhåbentlig blevet lidt hurtigere, selvom den fortsat kører iOS 7.

Føj gerne dine egne fif til i debatten.

Læs også:

En måned med Apples iOS 7: Genialt eller gumpetungt?

Annonce

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Erfaren test manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks