Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Den væsentligste hindring for it-sikkerhed: Hverdagens travlhed

Klumme: It-afdelingens behovspyramide placerer informationssikkerhed på toppen - og det er en dårlig placering.

Har du kigget logfilerne fra firewallen igennem?

Næppe. Men du gør det, så snart du lige har fået printeren på første sal til at fungere igen og oprettet den nye bruger i ERP-systemet.

Ikke?

Hverdagen for mange it-folk består af en nærmest ubrudt række af afbrydelser i det, de egentlig skulle beskæftige sig med.

Jeg tænker på brandslukning af typen "Min mail virker ikke" eller "Vi skal bruge en projektor i det nye mødelokale."

Den slags opgaver tager tid fra dem, vi burde fokusere på.
It-behovspyramiden

Det enkle diagram

Jeg har berørt emnet kort i tidligere klummer. Men for nylig faldt jeg over et diagram, der illustrerer problemet meget enkelt og sigende.

Diagrammet er udarbejdet af en amerikansk analytiker, Wendy Nather fra 451 Research.

Hun har taget udgangspunkt i den gode, gamle Maslows behovspyramide.

Titlen er ganske rammende: "The hierarchy of IT needs. Or, why you can't get your management team to take security seriously."

Ligesom Maslow begynder pyramiden nedefra med de mest basale behov.

Hos Maslow er det menneskets behov for mad, varme og et sted at sove.

Wendy Nathers pyramide handler om kravene til it-funktionen. Pyramiden er opbygget ud fra, hvilke trusler it-folk tager mest alvorligt.

Derfor lyder det nederste krav ganske enkelt: "Få det til at køre."


Den største trussel for en it-ansat er, at systemet ikke virker.
Sikkerheden kan vi altid kigge på senere - den er alligevel irrelevant, hvis systemet ikke er i luften.

Hold det kørende

Næste trin på pyramiden går ud på at sikre, at systemet bliver ved med at køre. Det må ikke løbe tør for diskplads.

En ændring må ikke sætte det ud af drift. Strømmen må ikke blive afbrudt.

Den kender enhver, der har installeret de seneste rettelser fra Microsoft for derefter at se blue screen of death på brugernes skærme.

På pyramidens tredje trin skal vi undgå, at den nye it-løsning smadrer noget i resten af vores it-system.

Det fjerde trin handler om at ændre på vores nye løsning uden at ødelægge den.

Og sådan fortsætter det op ad pyramiden: Trin efter trin med de trusler som vi it-folk prioriterer i hverdagen.

Går det galt på et af trinene, rutsjer vi hele vejen ned til bunden og må begynde forfra med at få det til virke.

Truslen fra revisoren

Jeg er særlig glad for Wendy Nathers næstøverste trin: Beskyt mod auditører og sikkerhedsrevisorer.

Det lyder måske kættersk, men i mange organisationer vejer hensynet til at bestå en auditering tungere end ønsket om at beskytte mod rigtige angreb.

At beskytte mod angribere er placeret allerøverst på Wendy Nathers pyramide. En ganske lille trekant afslutter hendes pyramide, hvor alle de øvrige hensyn fylder langt mere.

Trist, men sandt.

I dagligdagen har de færreste it-organisationer ressourcer til at arbejde aktivt med informationssikkerheden.

Nedskriv procedurer

Som jeg før har skrevet, mangler sikkerhedsarbejdet i de fleste organisationer tre ting: Tid, penge og ressourcer i form af arbejdskraft.

Det får vi kun, hvis ledelsen erkender behovet for informationssikkerhed.

Medarbejdere prioriterer de opgaver, deres ledelse giver dem besked på at prioritere - eller de opgaver, de selv finder mest presserende.

Hvis medarbejderen sidder med næsen nede i logfilerne, og en frustreret bruger kommer ind på kontoret og beder om hjælp til sin pc, er det meget forståeligt, at medarbejderen vælger at hjælpe sin kollega først.

Derfor skal der være styr på forretningsgangene.
Aftalte og nedskrevne processer sikrer, at sikkerhedsmedarbejderen ikke bliver afbrudt med brandslukningsopgaver.

En central servicedesk er første skridt på vejen. Her indsamler it-afdelingen fejlmeldinger og ønsker fra brugerne, så de kan prioriteres og fordeles til medarbejderne.

Ønsker du flere råd om effektivisering af it-arbejdet, kan jeg varmt anbefale ITIL (Information Technology Infrastructure Library).

Hvis it-afdelingerne får bedre styr på dagligdagen, bliver det muligt at rykke sikkerheden længere ned i it-behovspyramiden - og det vil være til gavn for os alle.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere