Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

ComputerViews: IBM, KMD og CSC har alle skåret drastisk ned på antallet af ansatte i de seneste år. Men måske er det i virkeligheden en succeshistorie, vi er vidne til?

Artikel top billede

ComputerViews: Umiddelbart er der ikke meget at juble over for den danske it-branche, når man kan konstatere, at tre af de største arbejdspladser, vi har her i landet - IBM, KMD og CSC - alle har mindsket antallet af ansatte ganske markant over de seneste år.

Det er i hvert fald ikke rart for dem, der mister jobbet.

Men bagved tendensen med færre ansatte gemmer der sig  måske alligevel en succes-historie. Den vender vi tilbage til længere nede i artiklen; først et kig på de kolde facts:

Situationen i CSC Danmark

I CSC Danmarks 2013/2014-årsregnskab kan man se, at udgifterne til lønninger og pensioner i forhold til det forrige regnskab er faldet fra næsten 839 millioner kroner til godt 648 millioner - altså omkring 191 millioner kroner.

Antallet af ansatte er da også reduceret kraftigt over de seneste år i CSC Danmark til 954 årsværk i det seneste regnskab.

Går vi blot få år tilbage til 2009/10-regnskabet, var der registreret 1.390 ansatte i virksomheden, der siden dengang har været igennem en decideret turn around og voldsomme opgør med overenskomster og ansættelses-vilkår, der på mange måder hørte en svunden tid til.

Situationen i KMD

Når det kommer til udviklingen i antallet af ansatte, finder man stort set et identisk billede hos KMD.

Som Computerworld skrev for nylig, er der i KMD fra 2009 til 2014 blevet 19 procent færre ansatte. Eller i konkrete tal: Der er 580 færre årsværk i KMD i dag, end der var i 2009.

Det interessante ved KMD er dog, at omsætningen i samme periode er steget markant, ligesom der år for år har været et pænt overskud på bundlinjen.

Situationen i IBM Danmark

Senest har vi så kunne fortælle, at antallet af ansatte i IBM Danmark fra 2010- til 2013-regnskabet er faldet med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til de nuværende 2.836.

Når man ser på udviklingen i tre så store selskaber som IBM, KMD og CSC, er den umiddelbare reaktion: En trist udvikling.

Og ja, udviklingen er, som nævnt tidligere, bestemt trist for de medarbejdere, der ikke længere er en del af virksomhederne.

Men ser man på virksomhederne som de kommercielle selskaber, de nu engang er, ville det måske i virkeligheden være mere bekymrende, hvis antallet af ansatte ikke var faldet over de seneste fem år.

Derfor er der færre ansatte

Både den nationale, regionale og globale konkurrence er så intens, at man som en kommerciel virksomhed i dag er tvunget til hele tiden at fin-tune og automatisere processer, outsource opgaver, trimme organisationen - og i det hele taget være knivskarp på, hvordan man kan levere mere for mindre år for år.

IBM's administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen giver da i et interview til Computerworld også udtryk for, at antallet af årsværk i sig selv ikke siger ret meget om IBM's Danmarks formkurve.

"Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i."

"På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark."

"Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder,"
siger direktøren blandt andet.

Vil arbejde mere effektivt

Vi har også tidligere spurgt KMD's administrerende direktør, Eva Berneke, hvorfor antallet af medarbejdere falder, når KMD jo faktisk leverer gode resultater.

"Der er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, der konkurrence-udsættes - og det er en del af det, vi sidder og kigger på; at det er en forretning, vi får intens konkurrence om," sagde Eva Berneke til Computerworld.

Hun forventer, at den konkrete effekt af de stillings-nedlæggelser, der fandt sted i august, er "en mere effektiv og struktureret måde at arbejde på."

Tager deres egen medicin

CSC, IBM og KMD har alle deres udfordringer og deres forskellige svar på udfordringerne - men at trimme organisationen går igen fra selskab til selskab.

Man kan indvende, at det er trist, at der forsvinder arbejdsopgaver ud af landet, og at selskaberne i den forstand skrumper ind.

Omvendt ligger det i globaliseringens natur, at det er den vej, det går, og havde selskaberne valgt at fastholde fortidens omkostningsniveauer, ville scenariet på nuværende tidspunkt måske være langt mere dramatisk.

Kunsten er ikke om at fastholde det, der engang var; det handler i stedet om at forholde sig til det, der er nu, og det der kommer i fremtiden.

Skåret helt ind til benet tager CSC, KMD og IBM alle den medicin, de så gerne vil sælge til kunderne.

Digitalisering og automatisering af opgaver og processer, outsourcing af ikke-kerneforretningsområder, en mere produktiv og effektiv organisation: Det er den medicin, både offentlige og private organisationer alle tager i disse år.

Kommer også nye stillinger

Der hører med til historien, at der ikke kun forsvinder stillinger - men også kommer nye til.

NNIT er eksempelvis gået fra 1.249 ansatte i 2010-årsregnskabet til til 1.450 i 2013-regnskabet.

Også de nævnte selskaber - KMD, CSC og IBM - ansætter folk løbende til lige præcis de opgaver, der skal sikre den fremtidige vækst.

Det er for virksomhederne et tegn på lige præcis den bevidsthed om konkurrencesituationen, der vil betyde, at de også om tre eller 10 år har en sund forretning i Danmark.

Læs også:

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Derfor har CSC Danmark igen overskud efter mange års elendig økonomi

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior eksekveringsspecialist: Fra strategi til målbar levering

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Project Manager

Københavnsområdet

Edlund A/S

Senior Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

Karoline Lotz Jonassen

Forte Advice

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

Per Claus Henriksen

Alcadon ApS

Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

Claes Frederiksen

Forte Advice