Artikel top billede

Microsofts plan med Office: Disse teknologier skal høste data om dig fra mange kilder

Microsoft er i fuld gang med at bygge helt om på din Office, der bliver flettet tættere og tættere sammen med masser af andre produkter. Her får du fire af de nye funktioner, som tegner vejen for det nye Office.

Delve. Sway. Revolve. Clutter.

Sådan lyder navnene på en række helt nye funktioner, som Microsoft i den seneste tid er begyndt at implementere i Office, der på mange måder er blevet et af Microsofts hovedprodukter.

Microsoft betegner selv Office som et 'produktivitets'-produkt, og de nye indlemmede tjenester sigter netop mod dette: At øge overblik, funktioner og produktivitet ved at inddrage data og funktioner ude fra.

Selskabet begrunder udvidelserne med, at brugernes vaner for alvor ændrer sig i disse år, hvor brugen af tablet, pc'er og smartphones smelter sammen på kryds og tværs.

I mange år har Office - med hovedsøjlerne Word, Excel og PowerPoint - haft en 'jakkesæt'-agtig tilgang, hvor [business]-brugerne skriver en tekst, behandler tal i Excel og præsenterer det hele i en flot PowerPoint-præsentation for de øvrige jakkesæt i mødelokalet.

Sådan hænger verden imidlertid ikke sammen, er Microsoft nået frem. Yngre generationer bevæger sig på kryds og tværs mellem datakilder, applikationer og platforme. De kommunikerer lige så gerne via Facebook og Instagram som via mail, og deres data og informationer er spredt ud over det hele.

Disse bevægelser skal nutidens applikationer kunne indfange, hvis de skal have en chance blandt de yngre generationer, mener Microsoft.

Lad os tage et kig på fire af disse nye elementer, som tegner et meget godt billede af den vej, som Office og Microsoft har slået ind på.

Delve

Microsoft er på vej til at rulle det nye Delve ud i Office 365 i løbet af januar.

Løsningen indsamler informationer fra Skype, SharePoint, Exchange Online, OneDrive, Yammer og andre Microsoft-tjenester.

Disse data analyseres og bearbejdes, hvorefter Delve helt automatisk kan finde frem til kollegaer, filer og lignende, der hægtes sammen med brugerens helt konkrete arbejdsopgaver.

Ifølge Microsoft er der tale om en 'big data'-løsning i miniformat, der sigter mod en mere intuitiv navigation i arbejdsbunkerne på harddisken, fordi brugeren ikke selv skal søge efter relevant data, som derimod selv kommer til brugeren.

Du kan læse mere om Delve her: Ny analysefunktion i Office 365 skal styre dit arbejde.

Sway

Sway er en slags indholds-platform i lille format, der kombinerer elementer fra PowerPoint og Word.

Computerworlds amerikanske søstermedie, PC World, har fornylig beskrevet Sway som "Word, der er blevet gen-opfundet af og til teenagere."

Ideen er, at man kan offentliggøre og indhold via en række skabeloner, der fyldes ud ved at trække billeder, tekst og lignende ind i felterne.

Løsningen er for tiden ved at blive testet i en preview-udgave.

Revolve

Revolve er et helt nyt produkt, som Microsoft kun delvist har løftet sløret for fornylig.

Her er angiveligt tale om en kommende app til Windows Phone, der blender data fra kalender og adresselisten sammen med en bred søgefunktionalitet.

Ideen er, at man automatisk får fremvist en masse oplysninger om personer, som man ifølge sin kalender skal møde

Clutter

Microsoft har netop påbegyndt udrulningen af denne helt nye løsning, der er en slags email-filter, der automatisk kan filtrere mindre interessante mails ud af din mailboks.

Fidusen er, at Clutter ikke er et decideret spam-filter, men i stedet frasorterer mindre interessante mails som eksempelvis annonce-nyhedsbreve, 'reply all'-mail til hele firmaet og lignende.

Løsningen er intelligent og vil tage ved lære af dine handlinger, i det den holder øje med hvilke mails, du åbner og håndterer og hvilke du ignorerer eller sletter.

Læs også:

Emailens endeligt? Derfor er Google på vej mod en ny slags mail-service

Google stopper systematisk scanning af 30 millioner Gmail-konti

Ny analysefunktion i Office 365 skal styre dit arbejde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere