Emailens endeligt? Derfor er Google på vej mod en ny slags mail-service

ComputerViews: Google er på vej med helt ny mail-interface. Hvorfor er det lige, at Google mener, at Gmail ikke er god nok længere til de mange brugere? Og nærmer vi os afslutningen på email, som vi kender det?

Artikel top billede

ComputerViews: Det var noget af en revolution (og mange troede, at det var løgn), da Google 1. april 2004 præsenterede Gmail - en gratis webmail med dengang uhørte 1Gb lagerplads.

Nu er tiden måske ved at være inde til, at vi kan begynde at se en slags afslutning på mail-tjenesten Gmail, som vi kender den.

I hvert fald forsøger Google sig - igen - med en mere avanceret og personificeret kommunikations-tjeneste, der har til formål at få mere ud af Googles mange mailbrugere ved at levere mere orden i data.

Tidligere har vi set Google Wave, som de danske brødre, Lars Rasmussen og Jens Rasmussen, stod bag, og som du kan læse mere om her: Danskere hovedarkitekter bag ny Google-tjeneste

Google Wave klarede den ikke og blev lukket ned i 2012. Du kan læse vurderingen af tjenesten her: Her er testernes dom over Google Wave

Senere forsøgte Google sig med Google+, der på mange måder med sine sociale funktioner og brede vifte af funktionaliteter på samme vis var tænkt som en naturlig arvtager for emailen. Igen uden det store held.

Nyt interface

Nu prøver Google altså med det nye mail-interface, Inbox, som du kan læse mere om her: Google genopfinder mail-klienten med Inbox.

Her er tale om en stærkt udbygget og intelligent mail-tjeneste, hvor alverdens oplysninger fra mange forskellige kilder flettes ind i mail-boksen.

Her får brugeren en slags newsfeed til hver mail, ligesom Google Now er blevet bygget direkte ind i mail-klienten, så brugeren kan få præsenteret en lang række supplerende oplysninger til hver mail.

Eksempelvis vil Google Now kunne levere forslag til fede mountainbike-spor i nærheden af dig i forlængelse af din mail om mountainbike til din cykel-kammerat.

Ligeledes kan Inbox identificere adresser, telefonnumre, indkøb, fly-afgange og lignende i dine mails og lægge supplerende oplysninger ind ved disse mails.

Søgefunktionen er med andre ord en vigtig funktion, som gennemfører søgninger baseret på indholdet i dine mails og beskeder, hvorefter de fremskaffede oplysninger lægges i forlængelse af de pågældende mails.

Væk fra de torskedumme kanaler

Hvorfor skal det hele nu også være så avanceret? Og hvorfor er Google ikke bare tilfreds med Gmail?

Svaret skal vi finde flere steder.

Grundlæggende ved Google, at mange unge i dag ikke betragter email som en primær kommunikations-kanal, men mere som en old school-funktion, som man skal have til formel kommunikation med skole, arbejdspladser og lignende.

De anvender i stedet de langt flere og mere varierede muligheder i de sociale medier til at kommunikere med deres venner og bekendte.

Det er en udvikling, som Google gerne vil følge - ikke mindst fordi de teknologiske muligheder for at indflette og integrere informationer fra mange forskellige kilder kan øge det data-grundlag, som Google anvender til at fremvise målrettede annoncer.

Hertil kommer det mest basale af alle argumenter: Penge.

Der er sket en markant teknologi-udvikling inden for webtjenester og software og sociale mekanismer, siden Google, Yahoo, Microsoft og de øvrige lancerede deres webmail-tjenester.

Email er i udgangspunktet derfor meget simpelt og enkelt og blev i udgangspunktet udviklet som det, som amerikanerne kalder for en 'dumb pibe' - altså en flad og uintelligent kanal, der anvendes til at skovle ting igennem til modtageren, der kan skovle ting - som mails - den anden vej.

Modsætningen er selvfølgelig en intelligent løsning, som kan 'læse' brugeren og som på baggrund af de leverede oplysninger automatisk kan sørge for både at supplere med informationer samt for at holde irrelevante oplysninger væk fra brugeren - altså en slags 'gatekeeper'-funktion.

Samtidig kan leverandørerne anvende de indsamlede data fra de intelligente løsninger til forskellige for former for analyser af brugervaner, identitet-kendskab og lignende.

No such thing as a free lunch

Det er en balancegang, for brugerne vil ofte foretrække de flade og tomme kanaler, som leverandørerne som udgangspunkt ikke er glade for.

De flade kanaler bedømmes på helt konkrete og sammenlignelige ting som pris, hastighed, oppetid, lagerplads.

For leverandørerne er det dødens pølse, fordi indtjeningsmarginerne i så enkle - og simpelt målbare - produkter har det med at være meget lave.

De vil langt hellere have skubbet brugerne over i avancerede systemer med et væld af muligheder, add ons, applikationer og sociale funktioner, som dels kan indfange og fastholde brugerne i deres helt personlige - og avancerede - opsætning, dels kan målrette relevant data til brugeren og dels generere data om den pågældende bruger, som leverandøren kan anvende.

Med det nye Inbox-interface ser Google altså ud til at have droppet ideen om at lancere et helt nyt produkt, der skal tiltrække brugerne helt fra scratch og i stedet udbygge kæmpe-successen Gmail med disse nye funktioner, der blandt andet bringer udbydere af varer, produkter og tjenester helt ind i din inbox og ganske tæt på den kommunikation, som du har med andre.

Det ligger ganske godt i forlængelse af Googles forretningsmodel: At bringe en form for orden i kaos og levere udvalgte og filtrerede resultater, som du kan bruge til noget.

Kun tiden vil vise, om brugerne vil tage Inbox til sig. Tidligere har Google ikke haft den store succes med at udvide arsenalet og kompleksiteten i sine kommunikationsløsninger, for brugerne foretrækker som altid de dumme kanaler, der jo er enkle og aldrig forstyrrer.

Vi kan dog være sikre på, at Google vil fortsætte med at forsøge sig med lignende avancerede modeller - også hvis Inbox ikke vinder indpas, ligesom vi må regne det for stensikkert, at de øvrige mail-leverandører følger nøje med i udviklingen, som de står klar til at kopiere.

Grund: Det er her, at pengene ligger.

Læs også: Virksomhed ville droppe emailen: Her er resultatet

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Danmark i den digitale frontlinje: Forsvaret skal genoprustes – også online

    Danmark står i dag i en ny type konflikt – en, hvor grænsen mellem fysisk og digital krigsførelse for længst er udvisket.

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car