Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft trækker omgående stor Exchange-opdatering tilbage

Microsoft har opdaget en fejl i den store sikkerhedsopdatering, som selskabet udsendte tirsdag. Opdatering til Exchange annulleres. "Man bør rulle tilbage," lyder det fra Microsoft.

Microsoft trækker omgående den seneste opdatering til Exchange Server 2010 SP3 tilbage.

Selskabet meddeler, at man bør rulle det hele tilbage, hvis man allerede er gået i gang med at installere opdateringen, der hedder 'Exchange Server 2010 SP3 Update Rollup 8.'

Den blev udsendt tirsdag, hvilket du kan læse mere om her: Kritiske fejl i din Windows-computer: Microsoft lapper disse huller.

Microsoft meddeler, at selskaber har 'identificeret' et 'issue' i opdateringen.

"Opdateringen er blevet tilbagekaldt og er ikke længere tilgængelig i download-centeret," hedder det.

Samtidig melder Microsoft, at selskabet arbejder på en løsning, og at en ny RU8-release er på trapperne.

Ifølge selskabet bør man stoppe alle implementeringer af den pågældende opdatering, inden den nye version af RU8 er klar.

"Er man allerede i gang med installeringen af RU8, bør man foretage en tilbagerulning," lyder det fra Microsoft.

Outlook kan ikke forbinde til Exchange

Problemet i opdateringen drejer sig om Outlooks evne til at forbinde til Exchange.

"En ny version af RU8-pakken vil være klar, så snart vi har været i stand til at isolere, rette og validere en løsning," lyder det fra Microsoft.

Problemet gælder alene Exchange Server 2010 SP3 RU8-opdateringen. De øvrige sikkerhedsopdateringer i gårsdagens store udsendelse fra Microsoft virker, som de skal, hedder det.

Det er kun et par dage siden, at Microsoft opdagede en anden fejl i selskabets nu hyppigt udsendte sikkerhedsopdateringer.

Denne fejl betyder, at beta-brugerne af selskabets nye Windows 10-styresystem er nødt til helt af afinstallere Office, installere opdateringen og dernæst installere Office igen.

Det kan du læse mere om her: Windows 10-brugere skal fjerne Office - ellers virker sikkerhedsopdatering ikke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere