Artikel top billede

Chef for Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, mener ikke, at politiets rekruttering af it-folk er det største sikkerhedsproblem herhjemme. Foto: Jakob Kjøller. (Foto: Jakob Kjøller / Jakob Kjøller)

Politi om støvsugning af it-sikkerhedsfolk: Kritikerne har en pointe

Interview: Danmarks cyberpolitichef køber pointen om, at politiets storhyring af it-folk kan blive et sikkerhedsproblem ude i virksomhederne. Det er dog ikke det største sikkerhedsproblem, tilføjer han.

Direktør i it-sikkerhedsselskabet Digicure, Jesper Helbrandt, langer hårdt ud efter dansk politi, efter ordensmagten er godt i gang med en seriøs oprustning på it-efterforskningsområdet.

Kritikken går, kogt ned til en bouillonterning, ud på, at det danske politi og Forsvaret støvsuger hele det danske jobmarked for it-sikkerhedsspecialister, når de statslige enheder opbygger deres cyberkapaciteter.

Den støvsugning går i følge Jesper Helbrandt ud over danske virksomheders bestræbelser på at holde it-skurke fra deres netværk med forretningshemmelighederne og alle de andre værdifulde fristelser.

Chef for det et år gamle Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, mener, at betegnelsen ''støvsugning' er en overdrivelse.

"Når det så er sagt, så ændrer det jo ikke ved, at de har en pointe. Vi har i Danmark i lighed med resten af verden en generel og meget alvorlig udfordring med hensyn til at have tilstrækkeligt med kompetente it-ressourcer til rådighed," skriver Kim Aarenstrup i en mail til Computerworld.

Indtjening er et sikkerhedsproblem

Han forklarer, at politiet er indgået i samarbejde med blandt andre DTU om at få flere unge mennesker ind på it- og sikkerhedsområdet, da det gavner både staten og erhvervslivet.

"De studerende kan efterfølgende arbejde både i it-sikkerhedsbranchen og indenfor it-kriminalitet. Det er lidt forskellige vinkler rent fagligt, men langt hen ad vejen de samme kompetencer man benytter," lyder det fra Kim Aarenstrup.

Kim Aarenstrup er altså langt hen ad vejen enig med Digicures direktør Jesper Helbrandt om, at statens storhyringer af sikkerhedsfolkene kan blive et blive et problem ude i virksomhederne.

Han køber dog overhovedet ikke præmissen om, at det er det største problem.

"Den største trussel mod sikkerheden i danske virksomheder er og bliver fortsat manglende forståelse af opgaven og manglende vilje til at investere i at sikre virksomheden," vurderer Kim Aarenstrup.

"Har man et valg mellem at lave mere it-sikkerhed eller at lave et nyt produkt til sine kunder, der kan øge indtjeningen, ja så vinder sidstnævnte som oftest," fortsætter cyberpolitichefen fra NC3.

Læs også:
Sikkerheds-direktør: Dansk politis cyber-offensiv kan skade erhvervslivet

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif - og der skal bruges flere it-folk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere