Artikel top billede

Stor konkursramt it-forhandler forsøger at sælge fortrolige kundedata

Den konkursramte it-kæde Radioshack forsøger at sælge millionvis af fortrolige kundedata. Flere advokater mener, at salg af fortrolige kundeinformationer er pivulovligt.

I februar indleverede den amerikanske it-forhandlergigant Radioshack med over 4.000 butikker konkursbegæring efter et svigtende salg.

Samtidig offentliggjorde kæden en aftale til omkring en milliard kroner.

I aftalen lyder det efter sigende, at op mod 2.400 af dens butikker skulle sælges til et investerings-partnerskab bestående af hovedaktionæren, den tyske investerings-fond Standard General og den amerikanske telekommunikations-virksomhed Sprint.

Nu er det kommet frem, at den konkursramte kæde som en del af aftalen også har forsøgt at sælge sine databaser over millionvis af kundemails, fysiske adresser på klientellet og muligvis også kundernes telefonnumre og deres indkøbsadfærd.

I staten Texas, hvor Radioshack har haft sit hovedkvarter, stiller statsadvokat Ken Paxton dog store spørgsmålstegn ved, om disse data bare kan sælges sådan uden videre.

Det skriver IT World.

117 millioner mennesker

Ifølge statsadvokat Ken Paxton er det i Texas forbudt for virksomheder at sælge personlige informationer, da det er i strid med selskabernes egen politik om fortrolige data.

I den sammenhæng er det vigtigt at notere sig, at Radioshack igennem årene har brystet sig af, at kæden netop ikke sælger ud af sine private mailing-lister.

Samtidig har den amerikanske telegigant AT&T også modsat sig et salg, da selskabet er nervøs for, om data kan falde i hænderne på en konkurrent som Spring.

Hvis det lykkes for Radioshack at sælge ud af sine kundedatabaser i forbindelse med aftalen mellem it-kæden og General Standard samt Sprint, kan der ifølge statsadvokat Ken Paxton være tale om data, der berører op mod 117 millioner mennesker.

Kan lykkes at sælge

Sagen ser dog ikke helt sort ud for Radioshack, da der er præcedens for, at salg af data kan lade sig gøre under særlige omstændigheder.

Den amerikanske Handelskommission har i 2011 udstukket et regelsæt.

Dette regelsæt omhandler, at hvis data bliver solgt til en køber i samme branche med samme politik om fortrolige data, samt at disse data bliver solgt i forbindelse med andre aktiver, kan salget muligvis godt lade sig gøre.

Her menes det så, at Standard General vil argumentere for, at disse kundedata bliver overført til de op mod 2.400 nyerhvervede butikker, hvor data vil blive brugt på samme måde som under Radioshacks ejerskab.

Ifølge Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World har også statsadvokaten i New York modsat sig salget af kundedata.

Slagsmålet om, hvorvidt data-salget er lovligt eller ej, afgøres formentligt i denne uge.

Læs også:

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere