Artikel top billede

Foto: HBO. (Foto: helen sloan)

HBO vil have ram på pirater efter Game of Thrones-lækage

HBO går direkte i kødet på torrent-brugerne efter læk af ultra-populær tv-serie.

For nylig var der premiere på den femte sæson af den meget populære fantasy-serie Game of Thrones, hvor blandt andet danske Nikolaj Coster Waldau spiller en hovedrolle.

Der skete dog et lille uheld for producenten, HBO, for de første fire episoder blev nemlig lækket på nettet.

Det var selvfølgelig en lejlighed for mange fans af serien til at få et smugkig på løjerne og dele serierne med hinanden.

Men det skulle de måske ikke have gjort, for HBO er ganske rasende over episoden.

Det skriver TorrentFreak.

HBO går således til modangreb og retter nu opmærksomheden mod individuelle internetbrugere, der har brugt forbindelsen til at dele Game of Thrones-episoderne.

HBO har ikke sendt advarsler direkte til brugerne men til de leverandører, som de respektive tv-serie-delere har abonnement hos.

Her anmoder HBO om at abonnenten skal kontaktes, og at der iværksættes restriktioner, der kan forhindre fortsat uautoriseret deling eller hentning af selskabets ophavsretsbeskyttede indhold.

Streaming-tjenesten foreslår blandt andet, at internetleverandørerne helt lukker for linjen til de brugere, der fortsætter den ulovlige aktivitet.

Fremstødet er dog nok mest et forsøg på at skræmme livet af brugerne, for som TorrentFream peger på, har HBO ingen juridiske magtmidler at sætte ind i dette tilfælde, og selskabet kender heller ikke identiteten på de aktuelle brugere.

Populær blandt pirater

Game of Thrones er en meget eftertragtet vare blandt netpiraterne.

Blandt andet satte den første og sidste episode i både tredje og fjerde sæson download-rekord, skriver TorrentFreak.

Blot få timer efter afslutningen af fjerde sæson blev torrent-filen eksempelvis delt af en kvart million personer.

Femte sæson kører i øjeblikket på HBO's betalingskanal.

Også en anden stor streaming-tjeneste er godt træt af piraterne.

Det kan du læse mere om her: Netflix sætter prisen efter piraternes priser.

Læs også:
Sony-hack: Alle filmbranchens hemmelige pirat-planer er lækket

Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere