Artikel top billede

Dansk politi efterlyser masser af it-folk til særlige opgaver

Nationalt Cyber Crime Center skriger på it-folk. De skal udfylde en helt ny jobtype, som har til formål at opgradere de enkelte kredse med et ekspertløft

Nationalt Cyber Crime Center (NC3) er den enhed under Rigspolitiet, der beskæftiger sig med cyber-kriminalitet.

Her er leder man med lys og lygte efter folk til 11 nyoprettede stillinger, der skal besættes med it-ingeniører.

It-folkene skal være med til at udfylde en helt ny rolle, der skal gøre de enkelte politikredse bedre rustet til de anmeldelser, som er funderet i den digitale verden.

Helt konkret bliver de ny folk ledelsesmæssigt forankret i NC3, men skal placeres lokalt i de enkelte politikredse.

Det er tanken, at hver politikreds med undtagelse af Bornholm, Grønland og Færøerne have sin egen it-ingeniør.

Samlet set giver det 11 nye mand i etaten.

"Vi søger højkompetencefolk til de enkelte politikredse. Vi har denne type kompetencer centralt i NC3, men i politikredsene har der ikke været ansat it-ingeniører før," fortæller Kate Jacquerot, juridisk chef i NC3.

Udruldning og efterforskning

Ideen er, at når borgere eller virksomheder henvender sig til politikredsen og anmelder it-kriminalitet, kan vedkommende blive stillet om til en person, der har den fornødne viden på området.

"På den måde kan en virksomhed eksempelvis blive vejledt i den første skadebekæmpelse i forbindelse med it-kriminalitet. Ligeledes er opgaven at understøtte it-efterforskningen lokalt," siger hun.

De nye folk bliver også en del af politiets samlede it-plan i fremtiden.

"Vi er i gang med nogle ret heftige it-udruldninger over hele landet. For at det skal blive en succesfuld implementering, har vi brug for dygtige folk, der kan hjælpe systemerne på vej."

Hvilke systemer skal I have?

"Det er lidt for tidligt at fortælle om endnu."

Kredsene er klar

Det er de tre hovedområder for de 11 nye it-folk.

"Det handler samlet set om at løfte hele dansk politi på it-fronten."

Er de enkelte politikredse klar til sådan en person i organisationen?

"Ja. De er meget begejstrede for planen, og de ser frem til at få et ekspertløft til at bistå efterforskningen."

It-ingeniørerne ansættes af NC3, men placeres i de forskellige regioner. Uddannelse og ansvaret ligger således hos NC3.

For at komme i betragtning skal du have en it-uddannelse på kandidatniveau og erfaring med eksempelvis krypteringsteknologi, protokolanalyse og netværk-intrusion

Derudover vil du indgå i et beredskab, hvor du ved større hændelser kan indgå i en task force-gruppe, der skal understøtte efterforskning af it-kriminalitet.

Du kan læse mere om stillingerne her.

Læs også:
Politi om støvsugning af it-sikkerhedsfolk: Kritikerne har en pointe

CSC og politi blev advaret om hacker-angreb - men reagerede ikke

Eksplosion i datakriminalitet: Nu opruster dansk politi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere