Artikel top billede

Foto: Robert Hendel (Foto: Robert Hendel)

Stor Apple-præsentation i aften: Her er hvad vi kan forvente

Musik-elskere kan glæde sig aftenens Apple-præsentation, mens Apple-TV-brugere ser ud til at måtte væbne sig med tålmodighed.

I aften er det juleaften for mange af verdens app-udviklere.

For her skydes Apples store udvikler-konference WWDC i gang.

Det finder sted i Moscone Center i San Francisco, og her ventes det, at Apple vil diske op med en række nyheder.

Vi har fundet fire ting, som vi forventer at høre mere om, og én ting, som vi ikke skal forvente at se i aften. Selvom der længe har været rygter om det modsatte

1. Spotify-konkurrenten

En af de helt store nyheder ved aftenens præsentation ventes at blive Apples kommende streamingtjeneste, der skal udfordre Spotify.

Tjenestens eksistens er allerde blevet bekræftet af pladeselskabet Sony Musics administrerende direktør, Doug Morris, der søndag aften tilsyneladende talte over sig til en pladeselskabskonference i Cannes i Frankrig.

"Det kommer til at ske i morgen," sagde han ifølge det amerikanske tech-medie Venturebeat.

2. Nye styresystemer

Traditionen tro vil Apple formodentligt løfte sløret for de næste udgaver af styresystemerne iOS og Mac OS X.

Den altid velinformerede Apple-blog 9to5mac skriver, at Apple med de nye udgaver vil lægge mere vægt på stabilitet og "performance" og mindre vægt på nye funktioner.

Det er dog sluppet ud, at Apple formodentligt vil lancere en lokations-baseret tjeneste i stil med Google Now. Ifølge 9to5mac har funktionen internt hos Apple fået kodenavnet "proactive", og når den bliver lanceret vil den kunne findes ved at stryge til venstre på hjemmeskærmen i iOS.

3. Bedre apps til Apple Watch

Mange håber på, at Apple vil lancere en løsning, der sikrer bedre apps til Apple Watch.

Efter lanceringen af Apples smartur Apple Watch har mange klaget over, at apps føles for langsomme. En del af forklaringen er, at Apple Watch-apps ikke er selvstændige apps, men fungerer som en slags "extensions", der afvikles fra brugerens iPhone og ikke direkte fra uret.

Men mange gætter på, at Apple mandag aften vil lancere en løsning, der gør det muligt at udvikle såkaldte "native apps" til uret, der lagres og afvikles direkte på uret og som derfor formodentligt også vil være hurtigere.

4. Nyt om Apple Pay

Indtil videre er Apples betalingsløsning Apple Pay kun tilgængelig i USA, men det ventes, at Apple i aften vil løfte sløret for udrulningen af Apple Pay i flere lande.

Den britiske avis The Telegraph mener at vide, at Apple Pay bliver lanceret i Storbritannien i løbet af de næste par måneder. Det ventes også, at Apple Pay inden længe vil blive lanceret i Canada.

Der er endnu intet nyt om en lancering af Apple Pay i Danmark, men måske bliver vi klogere i aften? 

Én ting, som vi ikke kommer til at se

Der er gennem lang tid blevet gættet på, at Apple vil lancere den næste udgave af sin tv-boks Apple-TV til WWDC.

Men ifølge den amerikanske avis New York Times besluttede Apple for få uger siden, at den næste generation tv-boksen endnu ikke er klar til at blive præsenteret for offentligheden.

Læs også:
I næste uge erklærer Apple åben krig mod Spotify

Apple advarer: Dine højttalere kan gå i brand 

Brikkerne falder langsomt på plads: Sådan bliver det nye Apple-TV




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere