Artikel top billede

Aktie-hackerbande scorede 675 millioner kroner på nyhedsovervågning

Hacking af tre nyhedsbureauers upublicerede pressemeddelelser var den direkte vej for en hackerbande til at tiltuske sig nyheder før offentliggørelse. Banden fik således en fordel på børsen, inden den blev knaldet.

Tre nyhedsbureauer er blevet aflyttet i stor stil af en hackerbande, der således har fået adgang til fortrolige pressemeddelelser om aktienyheder, der endnu ikke har været offentliggjorte på markedet.

Dermed kunne bagmændene udnytte endnu upublicerede nyheder om virksomheder, deres produkter og markedet generelt, som ingen andre har haft viden om, når de investerede på Nasdaq og New Yorks børs.

Det skriver Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Stjal 150.000 pressemeddelelser

Nu er banden blevet knaldet.

Ni personer fra blandt andet Ukraine og USA står til lange fængselsstraffe på op mod 20 år, og yderligere 21 personer er i søgelyset i den opsigtsvækkende overvågningssag.

Anklagen går på alt fra svindel over ulovlig aflytning og til pengevask.

Banden har stjålet omkring 150.000 fortrolige pressemeddelelser fra servere hos nyhedsbureauerne MarketWired, PR Newswire Association og Business Wire.

Mere end 800 af pressemeddelelserne er ifølge det amerikanske justitsministerium blevet brugt i aktiehandler, der har indbragt banden minimim 200 millioner kroner.

Den amerikanske Sikkerheds- og Handelskommission (SEC) mener dog ifølge BBC, at beløbet snarere er 100 millioner dollar svarende til 675 millioner kroner.

HP fik stjålet sine nyheder

New Jersey-distriktets advokat Paul Fishman beskriver ifølge IDG News banden på følgende måde:

"Velorganiseret bande, der angiveligt berøvede nyhedsbureauerne og deres kunder, hvorefter banden snød markederne og den investerende offentlighed ved at deltage i en hidtil uset form for hacking og handel," forklarer han.

Pressemeddelelser fra virksomheder som HP, Caterpillar, Home Depot og Verisign var blandt de mange stjålne informationer, der blev brugt til handlerne, inden disse pressemeddelelser blev offentliggjorte.

Læs også: 
NSA anklager Kina: I har hacket vores virksomheder 600 gange

Dansker anholdt i international hacker-sag - mistænkes for vigtig rolle i stort hackernetværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere