Artikel top billede

Acer-stifter åbner for salg af Acer: Inviterer interesserede købere til at byde

Acer-stifter opfordrer interesserede købere til at komme på banen. Men advarer dem samtidig om, hvad de egentlig køber.

Det nedturs-ramte hardware-selskab Acer byder enhver mulig køber hjerteligt velkommen.

Sådan lyder det fra selskabets grundlægger og æresformand, Stan Shih, som svar på spørgsmålet om, hvorvidt Acer efterhånden er åben for at blive overtaget af en nye ejer.

Samtidig advarer han mulige interesserede bejlere om, at de i givet fald vil overtage det, som han kalder for en 'tom skal.'

Acer er i de senere år blevet presset godt og grundigt af faldende priser og skarpe konkurrenter.

Selskabet er ganske vist stadig den femte-største pc-leverandør i verden og solgte i seneste kvartal 4,5 millioner pc'er, hvilket svarer til en markedsandel på 6,7 procent.

I samme kvartal i fjor sad Acer på 7,6 procent af det globale marked, hvilket meget godt illustrerer selskabet sproblem: Andelen skrumper, mens rivalerne vokser.

Den øverste liga af pc-markedet består af Dell, HP og Lenovo, der hver har mere end 14 procent af markedet. I ligaen under finder vi Acer, Asus og Apple.

Acers indtjening falder også. Resultatet for årets første seks måneder er 18 procent lavere end i samme periode i fjor, ligesom aktiekursen er faldet støt i det seneste år.

Acer er sammen med de øvrige pc-produkter mærket af de støt faldende priser på pc-markedet, der er præget af, at forbrugerne også bruger penge på smartphones og tablet-computere.

Samtidig er der heftig priskrig på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere