Artikel top billede

En af verdens første Apple-computere sat til salg

Har du mellem to millioner og 3,5 millioner kroner liggende, kan du måske blive ejer af en af verdens første Apple-computere. Den er fuld funktions-dygtig, lyder det.

Med mellemrum hænder det, at et auktionshus får fingrene i en af de efterspurgte Apple-1 computere, som er de allerførste modeller, som hedengangne Steve Jobs og hans makker, Steve Wozniak, fik flikket sammen i tidernes morgen.

Nu er turen kommet til at auktionshuset Bonhams, der om nogle uger sender en Apple-1 computer under hammeren.

Auktionshuset forventer, at den gamle computer vil indbringe mellem 300.000 og 500.000 dollar - altså mellem to millioner og 3,5 millioner kroner.

Bonhams har tidligere solgt en Apple-1 for hele 905.000 dollar inklusive kommission, moms og lignende, hvilket stadig står som en all time high for den aldrende computer-model.

Håndbygget i 1976

Det pågældende eksemplar blev håndbygget af Steve Wozniak i 1976, og auktionshuset formoder, at det har været blandt den allerførste serie af maskiner, som Steve Wozniak byggede.

Det er nemlig udstyret med en mærkat med tallet 01-0059, som auktionshuset mener har været et lagernummer, som butikken Byte Shop har påsat.

Byte Shop var den allerførste butik, der aftog Apple-computere i større målestok i sidste halvdel af 1970'erne.

Det var således en ordre på 50 styk computere fra Byte Shop, der for alvor fik sat Steve og Steve i gang med arbejdet.

Dengang blev Apple-1 solgt for 666,66 dollar.

Sælgeren af det pågældende eksemplar hedder Tom Romkey. Han har tidligere ejet en lille computer-butik i Florida, og han byttede sig for mange år siden til Apple-1 computeren i en byttehandel med kunde, der hellere ville have en pc.

Kunden havde angiveligt kun haft Apple-computeren tændt et par gange, mens Tom Romkey aldrig har haft den tændt. Han placerede den blot på en hylde, hvor den nu har stået i mere end 20 år.

Du kan i denne video se Apple-eksperten Corey Cohen gennemgå netop den pågældende Apple-1 computer.

Læs også:

Apple-1-computer med helt speciel historie solgt for 2,2 millioner kroner

Tysk Apple-computer sælges for 1,5 millioner kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere