Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

Klumme: Apple bør tillade antivirus-apps igen, efter at hundredvis af apps til iOS er ramt via en bagdør i udviklingsværktøjet Xcode.

Hundredvis af apps i Apples iOS App Store har været inficeret med skadelig programkode.

Nogle af dem er velkendte og populære apps, som der normalt ikke er grund til at mistænke.

De inficerede apps slap gennem Apples sikkerhedstjek, der ellers har ry for at være ganske effektivt.

Hændelsen kan lære os flere ting. For eksempel, at Apple-udstyr ikke per definition er sikkert. Og at angribere ved at udnytte utraditionelle veje kan udrette omfattende skade.

Hvordan kom den skadelige kode overhovedet ind i appsene?

Forklaringen ligger i udviklingsværktøjet.

Apple anbefaler, at softwareudviklere anvender værktøjet Xcode, når de udvikler apps til iOS og OS X.

Filerne med Xcode-miljøet fylder omkring tre gigabyte.

Ikke noget problem for en dansk udvikler med en god internetforbindelse.

Men for en udvikler i Kina eller andre steder i verden kan det handle om timer eller dage, der skal afsættes til at hente filerne fra Apples websted.

Læs også: Apples App Store ramt af malware: Apple fjerner malware-inficerede apps

Kinesere søger lokale filer

Derfor søger udviklere i Kina gerne efter kopier på servere, der er tættere på dem.

En søgning på Google fører til en hel række af websteder, der tilbyder kopier af Xcode.
De har været tilgængelige siden midten af marts. Og de indeholder en ubehagelig overraskelse.
Blandt filerne er nemlig nogle objektfiler, der indeholder skadelig kode.

Objektkode kan ikke afvikles direkte. Men den kan linkes sammen med andre moduler til egentlige programmer.

Foruden de ekstra objektfiler var der også ændret i konfigurationen af Xcode. Værktøjet blev indstillet til som standard at linke de skadelige objektfiler med i alle apps, det blev brugt til at udvikle.

Bagdør i udviklingsværktøjet

De ukendte bagmænd har altså udført et angreb af den type, vi kan kalde compiler-bagdøren. Den type angreb har været kendt i teorien siden i hvert fald 1974.

Et eksempel fra Windows-verdenen er virussen Induc, der inficerer programmeringsbiblioteker til udviklingsmiljøet Delphi. Den dukkede op i 2009.

Det smarte ved en compiler-bagdør set fra angriberens side er, at han udnytter den tillid, brugerne har til deres softwareleverandører.

Brugerne regner ikke med at blive ramt af skadelig software, når de henter eller opdaterer apps, som de kender og har tillid til.

Angriberen slipper derfor for besværet med at distribuere sine skadelige programmer. Det ordner udviklerne for ham uden at vide det.

Ifølge nogle estimater er over 4.000 apps inficeret med XcodeGhost, som det skadelige program kaldes.

Ukendt hul

Apple har med rette ry for at have god sikkerhed i iOS-økosystemet.

Det skyldes primært, at brugerne kun kan hente apps fra iOS App Store, og at alle apps bliver udsat for et sikkerhedstjek, før de bliver godkendt.

Hvordan er det så gået til, at apps inficeret med XcodeGhost slap igennem kontrollen? Det ved vi ikke.

Jeg gætter på, at Apple fokuserer på at analysere de dele af appen, som udvikleren har skrevet.
Der er ingen grund til at analysere indholdet af Xcode, som Apple jo selv har lavet. Eller: Sådan burde det være.

Rapporterer til server

Heldigvis ser det ikke ud til, at de mange apps har forvoldt alvorlig skade.

De har øjensynlig indrapporteret oplysninger om appen og den enhed, den kører på. De er landet på nogle servere, som bagmændene havde kontrol over.

XcodeGhost har også mulighed for at se og ændre indholdet af udklipsholderen.

I teorien kan det bruges i angreb på brugere, der anvender et password manager-program: Når et password kopieres fra password manageren med henblik på at indsætte det i et andet program, kan XcodeGhost opsnappe det.

XcodeGhost som bagdør

Måske mere alvorligt er det, at XcodeGhost kommunikerer med sine servere via ukrypteret HTTP.

Dermed er det muligt at udføre man-in-the-middle-angreb på enheder, der er inficeret med XcodeGhost: Andre kan give sig ud for at være den server, der kan give kommandoer til programmet.

Lukket for antivirus

XcodeGhost er en påmindelse om, at bagdøre i compilere er en særlig lumsk og effektiv angrebsform.
Og så viser affæren, at skønt Apple har god sikkerhed, er den ikke ufejlbarlig.

Derfor ville jeg gerne anbefale iOS-brugere at installere et antivirusprogram. Men det kan jeg ikke.

Apple tillader dem nemlig ikke længere i App Store. De fjernede alle antivirusprodukter i marts - sjovt nok samtidig med, at XcodeGhost begyndt at sprede sig.

Apple: Den beslutning bør I omgøre.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere