Artikel top billede

Svensk radarsystem lagt ned: Sådan påvirker en solstorm din hardware

Solstorme kan lægge hele samfundet ned, hvis de bliver voldsomme nok. Men helt ærligt bekymrer vi os mindre om kritisk infrastruktur end om vores wifi. Så hvad sker der med dit eget grej?

Efter en solstorm onsdag 4. november lagde det civile sydsvenske radarsystem ned i cirka 20 minutter, er solstorme igen aktuelle. 

Solstorme kan smadre vores infrastruktur og strømforsyning, hvis de bliver store nok.

Men den virkelige bekymring er naturligvis, hvad en solstorm gøre ved mit wifi og alt min hardware der hjemme?

Steen Garbers Enevoldsen, Fullrates chef for Net Acces, forklarer:

"Helt basalt gør en solstorm nok ikke så meget ved dit wifi. Strålingen hæver støjgulvet for dit wifi, altså hvor kraftigt et signal det skal bruge, for at blive hørt. Men før det bliver voldsomt nok til at påvirke dit wifi-signal mærkbart, vil du have værre problemer."

De problemer ville blandt andet komme fra forstyrrelser i jordens magnetfelt.

"Når en voldsomt stor partikelmængde fra solen rammer atmosfæren, kan den, under de rette omstændigheder, påvirke de magnetlinjer, som går fra nord til syd. Det kan påvirke elkabler lige som i en elektromotor og skabe overspænding. Vi så det i 1989, hvor elnettet gik ned i en hel provins i Canada, fordi der kom overspændinger i nettet."

Dit stakkels hardware

I 1859 kortsluttede en ekstremt stærk solstorm, den såkaldte Carrington Event, telegrafkabler og startede brande i både Europa og USA. Kan det samme ske for ledningerne i alt min hardware?

"Det ville ikke kunne ødelægge elektronik. En forskel er, at telegrafkabler er meget lange, og bølgelængden i forhold til kabellængden spiller ind. De var også alle sammen hængt op over jorden. De korte ledninger i et stykke elektronik vil ikke få så høj en spænding, at det bliver et problem, men elnettet ville muligvis godt kunne få det."

Min computer vil altså overleve en katastrofal solstorm. Altså lige indtil elnettet bliver ramt af overspænding og rister den.

"Der er ikke rigtigt nogle krav til, at computere skal kunne tåle voldsomme overspændinger, så det afhænger meget af strømforsyningssiden, om den klarer sig. Men almindeligt udstyr beregnet til at tilslutte telefonledninger er designet til at tåle ret voldsomme overspændinger."

Hvis jeg er heldig, er min computer blevet reddet af mit HFI-relæ. Hvis jeg er knap så heldig, er min computer ristet, og jeg har ikke noget strøm. Men routeren til mit wifi kan sagtens have overlevet. Så værre er det vel heller ikke?

"Isoleret er effekten på en enkelt husstand aldrig værre, end hvis et lyn slår ned i elnettet. Men en Carrington-event er et lyn, der slår ned alle steder i landet på en gang. Hvis nu halvdelen af alle landets transformerstationer bryder sammen, har vi et problem."

Heldigvis er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, understreger Steen Garbers Enevoldsen. En solstorm af en størrelsesorden, som ville smadre min computer, skaber nemlig ikke kun postapokalyptiske tilstande i forstæderne. De skaber også nordlys og de flotteste solnedgange, du kan forestille dig.

"Så man kan trøste sig med, at hvis det går så galt, kan vi nyde nogle meget smukke naturoplevelser."

Du kan læse om en ufarlig solstorm her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere