Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Google: Vores cloud-forretning vil overhale vores annoncer inden for fem år

Googles cloud-forretning halter i dag et godt stykke bagefter verdens to største spillere. Alligevel tror Google, at selskabets cloud-forretning kan blive større end den ellers enorme annonce-forretning om blot fem år.

Inden for fem år vil Googles eller enorme annonce-forretning blive overhalet af selskabets i dag spirende cloud-forretning.

Sådan lyder spådommen fra Googles chef for såkaldt teknisk infrastruktur, Urs Hölze, der ser enorme muligheder i udviklingen af cloud computing, som for alvor har taget fart i de senere år.

"Cloud kan meget vel udvikle sig til at blive en enorm forretning, fordi det handler om service," siger han til Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste.

Google har altid tjent styrtende med penge, og selskabets annonce-forretning har haft støt vækst i de seneste 16 kvartaler i træk, selv om priserne er under pres.

Det betyder, at Google sælger flere og flere annoncer til faldende priser.

Selskabet sælger annoncer for omkring 110 milliarder kroner i kvartalet.

Halter efter på cloud-området

Google er i dag allerede rigtigt godt med på cloud-området, hvor selskabet dog fortsat halter bagefter de to største leverandører af public cloud-løsninger, Amazon (med Amazon Web Services (AWS)) og Microsoft (Azure).

Du kan læse mere om de forskellige cloud-typer her.

Urs Hölze erkender, at Google for tiden sandsynligvis ikke uden videre er førstevalg, når virksomheder skal vælge cloud-leverandør,

Her er Amazon og Microsoft bedre positionerede i markedet, selv om det ifølge ham efterhånden er en gammeldags og uddateret opfattelse, at Google ikke kan levere de ønskede tjenester.

Han peger samtidig på, at Google har leveret virksomheds-services siden 2002 via Google Search Appliance og via Google Apps-værktøjskassen.

Selskabet er på trapperne med en række nylanceringer, der ifølge Urs Hölze vil underbygge, at selskabet for alvor er på vej ind på markedet for public cloud-løsninger til erhvervslivet.

Han vil dog ikke uddybe, hvad det konkret kommer til at handle om.

Selskabet har imidlertid netop ansat VMware-medstifter Diane Greene som ny topchef for cloud-forretningen, herunder Google Cloud Platform og Google Apps.

Tilgængelighed

Et af Googles udfordringer lige nu er imidlertid tilgængeligheden. Selskabet tilbyder nemlig kun sine cloud-tjenester i fire regioner: USA, Vest- og Østeuropa samt i Asien.

Microsoft er tilstede med Azure med hele 20 datacentre i hele verden (fraregnet Afrika og Rusland), mens Amazon Web Services er tilgængelig fra 11 store datacentre fordelt over hele verden.

Ifølge Google-chefen er en af Googles store fordele, at selskabet er nødt til løbende at investere i nye teknologier til at drifte og håndtere søge- og annonceforretningen.

Den innovation kan selskabet udnytte til at forbedre tilbuddene inden for enterprise cloud, hedder det.

Læs også:

Analysehus: Du bør søge væk fra små cloud-leverandører og over til de store

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

[b]Ny Google-arkitektur: Sådan får du enorm fart på data-analyserne

[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere