Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ny rapport: Du har ikke krav på hurtig internetforbindelse i Danmark

Mønttelefonen erklæres død, og det er ikke fundet nødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobiltelefoni, kan man læse i en ny rapport.

Der skal tages stilling til det fremtidige behov for forsyningspligt, når udpegningen af TDC som forsyningspligtudbyder udløber ved udgangen af 2016.

Læs også: Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Derfor har Energistyrelsen udarbejdet en analyse, som nu er klar til at blive sendt i høring.

Høringen har til formål at indhente synspunkter hos interessenter i forhold til planlægningen af de fremtidige forsyningspligtstjenester.

Herefter vil resultatet af høringen og analysen blive fremsendt til energi-, forsynings- og klimaministeren, som så skal træffe beslutning om omfanget af den fremtidige forsyningspligt fra 2017.

Læs også: TDC til it-mand: Din fastnettelefon koster 83.615 kroner

Der er således tale om det indledende fodarbejde i forhold til fremtidens forsyningspligt. Formålet med forsyningspligten er at sikre, at alle forbrugere og virksomheder har adgang til basale teletjenester, eksempelvis taletelefoni, nummeroplysningstjenester og teletjenester til handicappede.

Ligeledes skal forbrugerne skal have adgang til disse tjenester til en rimelig pris og kvalitet.

Læs også: Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Mønttelefonen kan godt sendes på pension

Energistyrelsen har således udarbejdet en analyse af behovet for forsyningspligttjenester efter 2016, og her kan man læse, at det ikke er fundet nødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobiltelefoni.

Så der er faktisk ikke krav på en hurtig internetforbindelse eller en mobilforbindelse i Danmark, mener styrelsen.

Analysen peger dog også på behov for en justering af omfanget af forsyningspligten på teleområdet.

Læs også: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Siden 2008, hvor TDC blev udpeget som forsyningspligtudbyder, er der kommet tjenester på markedet, som erstatter behovet for enkelte forsyningspligtydelser.

Det foreslås derfor at ophæve forsyningspligten på telefax og på betalingstelefoner - eller det de fleste vil kalde en mønttelefon. Telefonen på gadehjørnet er således blevet erklæret død, hvilket måske ikke kommer som den store overraskelse i en mobil-tid.

Analysen peger endvidere på, at det bør overvejes, om forsyningspligten på den opkaldsbaserede nummeroplysningstjeneste (118) kan ophæves, da behovet for disse tjenester fortsat forventes at være faldende.

Analysen sendes nu i offentlig høring, som løber til den 4. februar 2016. Det forventes, at der medio 2016 udstedes en ny bekendtgørelse og igangsættes en egentlig udpegningsproces.

Du kan finde hele rapporten her: Udkast til analyse af det fremtidige behov for forsyningspligt på teletjenester

Læs også:
Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Bredbåndsoprør på landet truer vækstminister

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere