Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Stor rapport fra Erhvervsstyrelsen viser udviklingen i den danske telebranche - og det er ikke behagelig læsning.

Artikel top billede

Den danske telebranche har det ikke godt. Både omsætningen, beskæftigelsen og investeringerne bevæger sig i den forkerte retning.

Det meddeler Erhvervsstyrelsen i en netop udsendt pressemeddelelse om de økonomiske nøgletal for den danske telebranche i 2013.

"I 2013 omsatte telebranchen for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd. Det er et fald på 7 pct. i forhold til året før, hvor omsætningen var ca. 37 milliarder kroner," skriver Erhvervsstyrelsen.

I rapporten, der kan læses her (PDF), fremgår det også, at der på fem år er blevet cirka 3.000 færre fuldtidsansatte i den danske telebranche.

Det svarer til et fald på lidt over 18 procent.

Ikke kun Danmark har det hårdt

Erhvervsstyrelsen skriver i rapporten, at det ikke kun er i Danmark, at der er negative vækstrater i telebranchens omsætning.

"Samlet set faldt omsætningen i hele EU med lidt over 3 pct. fra 2011 til 2012. I Danmark var omsætningsfaldet på lidt under 6 pct."

Styrelsen skriver dog samtidig, at danske teleselskaber set i et internationalt perspektiv fortsat investerer en stor del af deres omsætning. 

"Set over perioden 2008 til 2012 har den danske telebranche den tredje højeste investeringsgrad i Europa. Fra 2012 til 2013 er investeringerne faldet fra 6,4 mia. kr. til 5,9 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til faldet i omsætningen."

"Branchen har samtidig fastholdt en overskudsgrad, som - med en enkelt undtagelse - årligt har ligget på mellem 10 og 12 pct. Overskudsgraden er bl.a. blevet fastholdt ved at tilpasse antallet af ansatte og investeringerne til den faldende omsætning."

"Stærkt bekymrende"

Brancheorganisationen IT-Branchen kalder i en pressemeddelelse den nye opgørelse "stærkt bekymrende." 

"Faldet i teleinvesteringer er meget kritisk. God digital infrastruktur er afgørende for danske virksomheder. Det er et stort problem, at telebranchen oplever et så hårdt pres, at de ikke i samme fart som tidligere kan investere i bedre internet og mobildækning," udtaler Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen.

Computerworld har for nylig beskrevet udfordringerne for den danske telebranche i en stribe artikler.

Læs nogle af artiklerne her:

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire - men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op


TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job