Et a og et b-hold.
Sådan et indtryk kan der lynhurtigt skabes på de kanter i Danmark, der føler sig hægtet af den digitale udvikling i kølvandet på Skylines kollaps.
Alternative bredbåndsløsninger bliver dumpet, fordi de ifølge borgerne ikke kan yde bare i nærheden af de hastigheder, som dagens digitale samfund kræver.
It-problematikken omkring dækningsgrad, når det gælder mobil og bredbånd, er en kendt sag.
Men i de senere år er den politisk varme kartoffel om udkantsdanmark blot blevet endnu varmere.
Udkant og it et farligt mix
Den relativ lille gruppe borgere i landet vil Christiansborgs-politikere nødigt træde alt for meget over tæerne, samtidig med at man holder skåltaler om vækst i yderområderne.
Det er netop dette spændingsfelt, som Skylines kollaps og efterfølgende bredbåndsoprør på landet er ramt lige lukt ind i.
De nødstedte Skyline-kunder, der stillede op i et hav af medier, og fortalte om deres bredbåndsproblemer, betød da også, at erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fik landet en redningsplan, der varede en måned.
Det skete med hjælp fra branchens øvrige aktører. Men netop udbyderne har interesse i, at dækningsgraden er 100 procent ved udbud af licenser, eller at hastigheden skal være tårnhøj i hele landet.
Det er simpelthen for dyrt, og de vil med rette kunne pege på, at Skyline jo netop ikke kunne løbe rundt.
Hvor lander oprøret?
På den ene side vil Ole Sohn nok gøre klogt i at tage bredbåndsoprøret alvorligt, men på den anden side er det nok også begrænset, hvor meget han vil kunne tvinge branchen til at nå alle dele af landet.
Sagen vil derfor nok afhænge af, hvor meget bredbåndsoprøret på landet breder sig.
For kommer det til at hedde sig, at udkantsdanmark er blevet koblet af digitaliseringsbølgen og blevet et b-hold, så vil sagen unægtelig få markant mere politisk bevågenhed.
