Artikel top billede

Dump: TorFlow.

Anonym trafik kortlagt: Sådan ser den hemmelige Tor-trafik ud

Tor-netværket, der anvendes til at hemmeligholde dataindhold, er blevet kortlagt i en animeret model, som viser trafikken. Her kan du følge med fra i dag og helt tilbage til 2007.

Visualisering giver ofte et unikt og nyt indblik i omfang og kompleksitet af de teknologiske fænomener, man normalt ikke kan se, som eksempelvis netværkstrafik.

Nu er der kommet en visualisering af den mere skjulte del af internettet, i form af den trafik, der løber gennem det krypterede Tor-netværk.

Det skriver websiden Wired.

Oversigtskortet over Tor-brugernes kommunikation er blevet døbt TorFlow, og det er blevet udarbejdet af selskabet Uncharted,, der har specialiseret sig i visualisering af data.

Du kan læse meget mere om Tor-netværket her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Europa er med på noderne

Kortet er opbygget ved at indsamle informationer om position og båndbredde til det massive antal noder, som netværket består af.

Ved at samle disse data har Uncharted udviklet en animeret visualisering, hvor data er repræsenteret af små prikker, der viser hvilken vej trafikken flyder.

Som det fremgår af kortet findes der Tor-trafik i det meste af verden, men den mest solide motorvej går mellem Nordamerika og Europa.

Tor-tjenesten ser dog ud til at være mest populær i Europa, hvor datastrømmen og antallet af noder er særlig massiv omkring midten af kontinentet.

Landene i Europa, der tilsyneladende leverer mest trafik via Tor-noderne, er Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien.

Det er i stor grad hovedstæderne, der er aktive, herunder også vores egen.

Men der findes også noder på mere eksotiske steder som eksempelvis Liberia i Afrika.

Kortet kan konfigureres ud fra en hel stribe indstillingsmuligheder, så forskellige data kan vises. Ligeledes er det muligt at følge trafikken over tid, helt tilbage til 2007.

Det gør det eksempelvis muligt at se en opblomstring i trafikken fra Egypten i forbindelse med det arabiske forår i 2011 og igen efter militærkuppet i 2013.

Der har ligeledes været en massiv stigning af den samlede trafik i de sidste par år.

Du kan se kortet her.

Læs også:
Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Han var med til at afsløre Stuxnet: "Der er tonsvis af spionageprogrammer"

Tor er klar med politi- og spion-sikker chat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere