Artikel top billede

200 kunder ramt: Fynsk it-konkurs koster 35 ansatte jobbet

Svigtende salg har tvunget den fynske ERP-forhandler GITS til at dreje nøglen om. 35 ansatte må nu ud og lede efter nyt job.

It-firmaet GITS i Odense har efter flere års overlevelseskamp valgt at bede skifteretten i Odense om at erklære selskabet konkurs.

Selskabets direktør, Anker Pallesen, fortæller til Computerworld, at firmaets 35 ansatte fredag i sidste uge blev sendt på weekend med besked om, at de ikke skulle møde på arbejde igen.

GITS har baseret sin forretning på salg af ERP-løsningerne C5 og AX fra Microsoft. Men især svigtende salg af AX-løsninger har gennem flere år tæret på økonomien, lyder det fra den nu forhenværende direktør.

GITS har eksisteret siden 2003, og kørte frem til 2010 med pæne overksud. I 2014 vendte bøtten og selskabet måtte indkassere et underskud på 2,5 millioner kroner, og også i 2015 har man kørt med tab.

"Vi har kunnet se ude i horisonten, at vi ikke kunne drive forretningen videre på grund af manglende salg. Og så er det bedre at sige stop i god tid," siger Anker Pallesen, som håber, at både medarbejdere og kreditorer vil kunne få en stor del af deres tilgodehavender.

200 kunder ramt

Udover de fritstillede medarbejder rammer konkursen omkring 200 kunder, som indtil videre står uden service af de løsninger, som GITS har leveret. Siden konkursen i sidste uge har kurator i konkursboet arbejde på at få andre it-firmaer til at overtage aktiviteterne i det krakkede selskab.

"Kurator arbejder på at afhænde aktiviteterne, og jeg tror ikke, at det varer mange timer eller dage før kunderne kan få den service, de har behov for," siger Anker Pallesen, som ikke ønsker at oplyse, hvilke firmaer, der har budt ind.

"Det overlader jeg til kurator. Lige nu er jeg hans ydmyge tjener og assisterer med de oplysninger, han har behov for," siger Anker Pallesen.

Kurator i konkursboet er advokat Morten Knoth. Han bekræfter overfor Computerworld, at der arbejdes "på højtryk" med at sælge aktiver fra til et eller flere it-firmaer.

"Jeg har allerede fået henvendelser fra flere firmaer, som er interesseret i at overtage større eller mindre dele af aktiverne," siger Morten Knoth, som heller ikke ønsker at sætte navn på mulige købere.

Læs også:

ERP-rådgiver: Derfor er det danske Dynamics AX-marked i opbrud

Microsofts plan: Alle løsninger og alle produkter skal samles i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere