Artikel top billede

Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?

Deleøkonomi har et kæmpe-potentiale for at forandre produkter og virksomheder. Men kan vi basere et samfunds vækst udelukkende på at køre hinanden rundt i Uber-biler eller leje værelser ud til naboen via AirBnB?

For nyligt blev jeg spurgt om, hvorfor Computerworld skriver om Uber?

Det er ret enkelt: Teknologi har længe været meget andet end hard- og software. I stedet er det også ideer, koncepter, forretning, personer og forretningsmodeller - for bare at nævne et par elementer.

Den store udbredelse af teknologi betyder også, at samfund og virksomheder forandres - og forandres hurtigere end før.

Jan Damsgaard, institutleder og professor på CBS beskriver situationen sådan, at "gryden nu er i kog".

Derfor skriver vi om Uber, AirBnb, GoMore og alle de andre eksponenter for nye teknologibaserede måder at gøre tingene på.

Firmaer, som ikke alene har brugermæssig succes, men som også nyder stor opbakning alene på grund af det faktum, at de ryster op i traditionelle markeder, regler og systemer.

Den analoge hr. Schwann

De banebrydende firmaer bliver set som en teknologibaseret Mads Skjern, som udkonkurrerer hr. Schwann fra det analoge Damernes Magasin.

Den slags ægte konkurrence og innovation, som vi nyder så godt af, når biler, flybilletter og it-hardware i dag koster en brøkdel af prisen for 20 eller 30 år siden.

Udfordringen er, at den såkaldte deleøkonomi er en forretningsmodel, ikke en samfundsmodel.

I en ideel verden betyder den aktuelle teknologiudvikling, at arbejdskraft, information og penge flytter sig billigt og øjeblikkeligt rundt i samfundet.

I yderste konsekvens en nation af virtuelle daglejere.

Den vilde kapitalisme oplevede man også i 1800-tallet.

Derfor har vi i dag love som holder producenter ansvarlige for deres produkter, børn ude af fabrikkerne, arbejdstiden under 50 timer og lønnen oppe på et niveau, hvor familier kan gå mætte i seng uden at skulle have to eller flere job.

En del af de strukturer blev indført, fordi velfærdssamfundets arkitekter indså, at en velstående befolkning er nødvendig for, at de produkter, som de evigt snurrende fabrikker producerede, også kan sælges.

Det er derfor, vi ikke kan basere et samfunds vækst udelukkende på at køre hinanden rundt i Uber-biler eller leje værelser ud til naboen via AirBnB.

Naivt ikke at tro på store firmaers evne til omstilling

Vi skal lære nye måder at organisere forretningsmodeller på eller udfordre fastlåste strukturer, hvis væksten skal fastholdes.

I den forbindelse er det nemt at pege fingre af sure taxachauffører, der bekæmper Uber.

Mens taxabranchen kan minde om et middelalderligt laugssystem, skal skylden lægges for fødderne af de politikere, der har organiseret det sådan, og som nøler med at finde en løsning, der sikrer lige konkurrence.

Samtidig er det værd at huske, at mens nye teknologibaserede aktører ofte løber med overskrifterne, er vækstpotentialet blandt de eksisterende virksomheder mindst lige så stort.

Virksomheder som med de rette digitale værktøjer og modeller kan sætte væksten fri ved at udnytte deres eksisterende evner inden for markedsføring, effektiv produktion og salg.


Se også Computerworlds interview med professor Jan Damsgaard om den digitale omstilling i videoen herunder.