Hvis du er ivrig smartphone-bruger, har du sikkert allerede bemærket det.
Det sker oftere og oftere, at vi åbner en af vores favorit-apps og opdager, at noget er forandret.
Brugerfladen er måske blevet ændret, eller der er blevet tilføjet en ny smart funktion, som kan gøre vores dagligdag en lille smule lettere.
Der var engang, hvor der gik år mellem, at den slags opdateringer kom til vores favorit-software.
Dengang måtte vi pænt vente på den årlige software-udrulning, hvor version 2.0 blev til version 3.0.
Men app-revolution har sat skub i en udvikling, hvor ny software bliver udviklet i stadig kortere cyklusser.
I dag bliver populære apps som blandt andet Facebook, Snapchat, Uber og danske MobilePay opdateret mange gange årligt med nye features, der alle har værdi for brugeren.
Nogle kalder denne form for udvikling for "continuous development."
Apps bliver mere og mere skrabede
Denne nye tilgang til software-udvikling skyldes, at apps i dag bliver lanceret tidligere i deres levetid og i mere skrabede udgaver, end vi har været vant til med andre typer software.
Det forklarer Jan Baungaard, chef for Dansk Banks Mobile Ecosystems-afdeling, til Computerworld.
Ifølge ham bliver apps som blandt andet MobilePay ofte lanceret, som det der i "Silicon Valley-sprog" kaldes for "minimal viable products".
En betegnelse, der bruges om produkter, som ved lanceringen har lige præcis nok features til at give værdi for brugerne. Men heller ikke mere end det.
"Minimum viable products" giver mulighed for at teste nye koncepter tidligere, og samtidig kan produkterne sendes hurtigere på markedet, hvilket kan give et afgørende forspring i forhold til konkurrenterne.
"En del af forklaringen på MobilePays succes er lige netop, at vi kom på markedet otte uger før vores konkurrent Swipp og dermed fik et vigtigt forspring," forklarer Jan Baungaard.
Samtidig har apps i dag brug for hele tiden at bevise, at de er i konstant udvikling, og dermed kan fastholde brugere og partnere på platformen.
Når MobilePay er et godt eksempel på et "minimum viable product" skyldes det ifølge Jan Baungaard, at MobilePay i de første udgaver var en relativ simpel app, der på en let og velfungerende måde gjorde det muligt at sende penge til venner og bekendte.
Men efterfølgende er MobilePay blevet udbygget med nye funktioner og muligheder, der blandt andet gør det muligt at foretage betalinger i butikker, dele regninger med venner og logge ind med fingeraftryk.
"Kunderne accepterer i første omgang, at produktet kun lige akkurat har de mest væsentligt funktioner, hvis de til gengæld kan fornemme, at produktet hele tiden udvikles og får nye funktioner," siger Jan Baungaard.
Sådan bliver der tilføjet nye features
En del af de nye features, som MobilePay tilføjer, er resultatet af bruger-feedback fra sociale medier og anmeldelser på Apples App Store og Google Play.
Jan Baungaard forklarer eksempelvis, at brugere for nylig har efterlyst, at der af deres kontoudskrifter fremgår mere detaljerede oplysninger om MobilePay-betalinger.
En funktion, der i den kommende tid vil blive udrullet af MobilePay.
Men medarbejdere hos MobilePay har også mulighed for at bidrage med ideer til nye features.
Det sker via en fællesliste, hvor alle medarbejder har mulighed for at tilføje ideer til nye funktioner.
"Vi har en meget flad organisationsstruktur, hvor vi forsøger at engagere vores medarbejdere. Det er jo i høj grad dem, der er eksperterne og ser mulighederne. De ved hvad der rører sig i markedet og har føling med den teknologiske udvikling. Det er super-vigtigt for os," siger han.
Læs mere: Danske virksomheder er rigtigt dårlige til at få nye ideer - det kan blive katastrofalt
Ide-listen bliver løbende prioriteret efter, hvilke opgaver, der er mest påtrængende.
Når ledelsen beslutter at føre en ide ud i livet, bliver den overdraget til et særligt "feature team". Det er en særlig enhed, der består af en projektleder, en it-udvikler og forretningsudviklere.
"I feature-teamet forsøger de langsomt at folde ideen ud. Eventuelt ved at lave en prototype eller en visualisering. De går bagefter til ledelsen med deres ide. Hvis de får grønt lys af leden, går de i gang med at lægge en plan for, hvornår ideen kan blive realiseret," siger han.
Hvor lang tid går der typisk før funktionen bliver rullet ud til brugerne?
"Det er meget forskelligt. Men der gik mindre end tre måneder fra, at vi besluttede at indføre Touch-ID til, at funktionen var lanceret," siger Jan Baungaard.
Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X"
