Artikel top billede

Medie afslører: Snart vil Apple lade dig slette uønskede apps

Meget tyder på, at iPhone-brugere snart vil få mulighed for at fjerne præinstallerede apps.

Det ser ud til, at Apple langt om længe vil lade iPhone-brugere slette nogle af de mange apps, der kommer præinstalleret på deres telefoner.  

Det er mediet App Advice, der har opdaget, at der for få uger siden begynde at dukke spor op i koden til App Store og iTunes, der tyder på, at Apple vil gøre det muligt at "skjule" såkaldte "første parts apps" - altså apps, der er udviklet af Apple selv.

Når formuleringen "skjule" anvendes, tyder det dog på, at du næppe vil kunne slette de pågældende apps helt fra telefonen.

I stedet vil du formodentligt blot kunne fjerne dem fra din iPhones hjem-skærm.

Læs også: Her er listen med tvungne iOS-apps: Nu vil Apple (måske) lade dig slette dem

Til stor irritation

Gennem tiden har iPhone-brugere ofte klaget over, at de ikke har haft mulighed for at fjerne det stigende antal apps, som Apple selv har produceret.

Eksempelvis kommer alle iPhones med en præinstalleret Apple Watch-app. Men appen er kun relevant for brugere, der rent faktisk ejer et Apple Watch.

På samme måde er der mange iPhone-brugere, der eksempelvis foretrækker andre note-apps eller aktie-apps end dem, der kommer præinstalleret på deres telefoner.

Tim Cook kom med antydninger

Allerede sidste år antydede Apples administrerende direktør Tim Cook i et interview med det amerikanske netmedie Buzzfeed, at Apple vil gøre det muligt at fjerne de præinstallerede apps.

Om de præinstallerede apps sagde han:

"Vi ønsker, at du er glad. Så jeg anerkender, at nogle folk ikke ønsker det her, og det er noget, vi undersøger," sagde han ifølge Buzzfeed.

I et interviewet siger Tim Cook dog også, at der er apps, som det formodentligt ikke vil være muligt at fjerne, fordi de spiller en central rolle for styresystemet og er bundet sammen med andre funktioner i telefonen.

Et kvalificeret gæt er, at det eksempelvis gælder Apples besked-app, telefon-appen samt appen med din telefonbog.

Læs også:
Ny funktion i iOS 9: Vil slette apps for at skaffe plads til sig selv på fyldte telefoner 

Ny aftale: Stigende antal Android-telefoner kommer med Microsoft-apps som ikke kan slettes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere