Artikel top billede

Medie: Kæmpe teleselskab storfavorit til at købe kriseramte Yahoo

Et nyt online-reklamemonster kan være være til at blive født af det gigantiske teleselskab Verizon, som har set sig sulten på at købe Yahoo.

Efter at have købt den tidligere internetmastodont AOL og flere online-reklameselskaber er det amerikanske teleselskab Verizon storfavoritten til også at sætte tænderne i kriseramte Yahoo.

Det skriver Reuters, efter Yahoo for nyligt satte sig selv til salg, efter flere forsøg på at vende skuden og vækstraterne til fordums bedrifter i 1990'erne og starten af 00'erne, hvor Google endnu blev udviklet i en californisk garage.

Læs også: Dyb krise: Yahoo sætter sig selv til salg og fyrer hver sjette medarbejder

Reuters har med kilder fra den amerikanske handelsgade Wall Street opsnuset, at Verizons favoritværdighed skyldes, at teleselskabet rent faktisk har fået skabt en pæn forretning ud af AOL-købet.

Det opkøb gik igennem sidste år, hvor Verizon fik AOL op under neglene for 30 milliarder kroner, som du kan læse mere om her: Verizon køber tidligere internet-kæmpe for 30 milliarder kroner

Yahoo er (stadig) et top-site

I lighed med AOL er Yahoo en kæmpende it-gigant, som i årenes løb har mistet brugere og omsætning i takt med, at konkurrenter som Google, Facebook og Youtube er skudt op.

Ikke desto mindre fastholder Yahoo stadig en position blandt verdens allermest besøgte sites, hvilket placerer Yahoo på femtepladsen hos site-rangeringsselskabet Alexa - kun overgået af de tre førnævnte sites samt kinesiske Baidu.

Hvis det viser sig, at Verizon løber med Yahoo, kan det muligvis forventes, at søgemaskineselskabet får lov til at køre separat videre under telegigantens vinger.

Et reklamemonster på vej?

For det er sket med AOL og andre opkøb af internetforretninger, som Verizon har investeret i, selvom Yahoo dog er meget større.

Læs også: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

Spekulationer om at lægge AOL og Yahoo sammen til et online-reklamemonster bliver også vendt, men det ønsker hverken Verizon, AOL eller Yahoo at kommentere.

Første budrunde på Yahoo finder sted i næste uge, og Verizon har tænkt sig at byde, siger kilder fra selskabet til Reuters.

Læs også:
11 it-kæmper med røven i vandskorpen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere