Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Overskuddet falder i Atea: Men det er helt efter planen

Mens resten af koncernen fortsætter med at vokse kraftigt, står Ateas danske afdeling i stampe. Analytiker mener dog, at Ateas danske forretning er grundlæggende sund, og at stormen efter korruptionssagen i Region Sjælland nu endelig har lagt sig.

Atea-koncernen fortsætter med at vokse og tjene gode penge - især på salg af software og it-services. Det viser regnskabet for årets første kvartal, som netop er blevet offentliggjort.

Sammenlignet med samme kvartal i fjor steg Ateas samlede omsætningen i årets første tre måneder med hele 11,5 procent til 5,8 milliarder danske kroner med en indtjening (EBITDA) på cirka 170 millioner kroner. Det er især Ateas salg i Sverige, der holder skuden på ret køl.

Men i Danmark står forretningen stille. Here faldt omsætningen med ti procent til 1,4 milliarder kroner, mens indtjeningen droppede med hele 29 procent til 56 millioner kroner.

Men det, der på overfladen ligner en voldsom tilbagegang, er reelt en slags status quo sammenlignet med året før, lyder vurdering fra aktielanalytiker i Carnegie, Håvard Nilsson.

"Indtjeningen i den danske forretning faldt ganske kraftigt. Atea forklarer det med, at de i samme kvartal i fjor havde en vældig stor ordre på mobiltelefoner, som de ikke havde i år. Justerer man for den, er udviklingen i omsætningen flad," siger Håvard Nilsson til Computerworld.

Han peger desuden på, at den faldende indtjening er en konsekvens af den faldende omsætning.

"En forretning skalerer jo. Hvis du vokser ti procent i omsætning slår det stærkere igennem på indtjeningen. Og hvis omsætningen omvendt falder med ti procent, giver det også en større negativ effekt. Så alt i alt er det min vurdering, at den danske forretning grundlæggende har det godt," siger Håvard Nilsson.

Han hæfter sig samtidig ved, at Atea i Danmark ikke længere oplever den modvind, som rejste sig i kølvandet på anklager om firmaets involvering i korruption i Region Sjælland, som kom frem sidste sommer.

Læs også: Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

"Nu er man mere eller mindre tilbage til normaltilstanden. Så alt i alt er det et helt ok resultat," siger Håvard Nilsson.

Den meget omtalte bestikkelsessag ramte salget i Atea Danmark hårdt i anden halvdel af 2015. Det førte blandt andet til en større sparerunde, som også førte til fyringer.

Læs mere om det her: Atea bruger alt for mange penge: Indtjeningen falder trods kraftigt stigende omsætning

Men de seneste røde kvartalstal får ikke Ateas danske direktør, Morten Felding, til at hænge med hovedet.

"Atea i Danmark får ikke noget væksteventyr i år, men vores første kvartal ligger fuldstændig på plan. Det er klart, at det slår igennem, at vi ikke har den ordre, som vi havde i fjor. Men vi er fortrøstningsfulde med hensyn til, hvordan vi vil komme ud ad 2016," siger Morten Felding til Computerworld.

Læs også:

Analyse af Atea-regnskab: 2015 har ubetinget været det hårdeste år for Atea

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: "Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere