Artikel top billede

I dag stemmer briterne: Britisk exit fra EU kan ramme dansk it-branche

Briterne stemmer i disse timer om, hvorvidt Storbritannien fremover skal være med i EU eller om landet skal melde sig ud. En exit vil få konsekvenser for den danske it-branche.

Briterne stemmer i dag om en af de vigtigste beslutninger for Storbritannien i mange år: Skal Storbritannien melde sig ud af EU? Eller fortsat være en del af det europæiske fællesskab?

Argumenterne har i de seneste måneder bølget frem og tilbage. På den ene side taler mange briter for en exit, der kan føre til mere selvstændighed og mindre afhængighed af EU's beslutninger for den tidligere stormagt.

På den anden side kan en exit føre til et sammenbrud for hele EU.

Og erhvervslivet taler enstemmigt imod en exit, som kan ramme forretninger, samarbejde og samhandel ret dramatisk, lyder bekymringen.

Fri bevægelighed eller ej?

Det gælder også herhjemme, hvor den danske it-branche er bekymret over konsekvenserne, hvis Storbritannien - der er en af EU's helt store magter - skulle melde sig ud.

"Hvis briterne vælge at forlade EU vil det betyde en periode med stor usikkerhed for danske it-virksomheder, " sagde Adam Lebech, der er branchedirektør for erhvervsorganisationen DI Digital, til Computerworld fornylig.

Ifølge ham er det helt centralt, at vi har et indre marked med fri bevægelighed.

"Hvor vi kan rekruttere it-specialister på tværs af alle EU-lande. Det er en kæmpe fordel for danske såvel som britiske virksomheder," sagde Adam Lebech til os.

Det kan du læse mere om her: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche.

Storbritannien er sammen med Tyskland, Sverige, Norge og Finland blandt de vigtigste eksportmarkeder for danske it-virksomheder, som ifølge Danmark Statistik solgte tjenesteydelser for knap 2,1 milliarder kroner til Storbritannien i 2014.

Også store amerikanske it-virksomheder har været ude og lufte deres bekymringer.

Det gælder Microsoft, IBM, Cisco og Hewlett-Packard Enterprise, der mener, at medlemskab af EU gør et land til et 'mere attraktivt sted at gøre forretning."

IBM, Cisco, BT Group, Vodafone, General Electric og mere end hundrede andre virksomheder har tidligere i et åbent brev til briterne argumenteret for, at en udmelding af EU vil skade landet.

"Virksomheder har brug for ubegrænset adgang til det europæiske marked for at kunne understøtte vækst, investeringer og jobskabelse. Vi mener, at en exit fra EU vil skade investeringer og true jobs. Britannien vil være stærkere, sikrere og i en bedre position ved at forblive i EU," hedder det i det fælles brev.

Læs også: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere