Artikel top billede

Manden bag verdens største torrent-site anholdt

Den formodede hjerne bag verdens største torrentsite KickassTorrents er blevet anholdt i Danmarks naboland Polen. Herfra forsøger amerikanske myndigheder at få ham udleveret til retsforfølgelse i USA. Læs her, hvad han står anklaget for.

Amerikanske myndigheder har med hjælp fra polsk politi anholdt den 30-årige Artem Vaulin, som formodes at være manden bag verdens største bittorrent-site, KickassTorrents.

Formelt er Artem Vaulin anklaget for hvidvask og flere tilfælde af copyright-brud på trods af, at KickassTorrents i sig selv ikke indeholder copyright-beskyttede filer, men snarere faciliterer fildeling mellem brugere i stil med det svenske ThePirateBay-site.

Den 30-årige ukrainer Artem Vaulin blev arresteret i går onsdag i Polen, og det amerikanske Justitsministerium vil nu have ham udleveret til retsforfølgelse i USA.

Udleveringen til USA skyldes, at KickassTorrents ifølge et anklageskrift indtil januar 2016 i flere år har haft hjemme i den amerikanske by Chigago.

Det skriver Ars Technica.

Ulovligheder for milliarder

Ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske Justitsministerium har Artem Vaulin stået som hovedmanden bag KickassTorrents-fildelingssitet.

I pressemeddelelsen forklarer den assisterende rigsadvokat Leslie R. Caldwell, at ukraineren har distribueret film, spil, musik og andre elektroniske medier for mere end en milliard dollar svarende til mere end 6,75 milliarder danske kroner.

"I et forsøg på at undgå retsforfølgelse har Vaulin angiveligt brugt servere i lande overalt i verden og flytte sine domæner på grund af de gentagende forsøg på beslaglæggelse (af hardware, red) og civile søgsmål," lyder det fra Leslie R. Caldwell.

"Hans anholdelse i Polen viser igen, at cyberkriminelle kan løbe, men de kan ikke gemme sig fra retfærdighed," fortsætter den assisterende amerikanske rigsadvokat i pressemeddelelsen.

I skrivende stund er KickassTorrents nede på sin faste adresse, men der findes andre muligheder for at tilgå KickassTorrents, som en hurtig Google-søgning vil afsløre.

Disse alternative tilgange til torrent-sitet vil de amerikanske myndigheder nu forsøge at lukke for.

Myndighederne har blandet andet været i kontakt med de costaricanske og filippinske myndigheder for at få lukket de mest brugte webadresser, som har været kat.cr og kat.ph.

Respekterede loven, men...

De amerikanske myndigheder har i et 50 sider langt anklageskrift beskrevet, hvordan KickassTorrents forsøgte at leve op til copyright-lovgivningen, skriver Ars Technica.

Men trods påståede ønsker om at følge den amerikanske lovgivning på området, Digital Millennium Copyright Act, ignorerede torrent-sitet gentagende gange blandt andre Hollywood-studiernes forsøg på at få fjernet indhold i fildelingstjenesten.

I anklageskriftet fremgår det også, hvordan en undercover-skattemedarbejder forsøgte at købe reklamer på sitet for 300 dollar (cirka 2.000 kroner) om dagen, hvorefter pengene skulle overføres til en lettisk bank ifølge KickassTorrents-medarbejderen 'Mr. White'.

Efter købet fik den amerikanske skattemedarbejder at vide, at der ikke længere kunne købes 'hurtigere download'-reklamer, men at der var bannerreklamer til salg for mellem 1.000 og 3.200 dollar om dagen (mellem 6.750 og 21.600 kroner).

Herefter skulle pengene denne gang sættes ind på en konto i Estland, forklarede 'Mr. White' den amerikanske undercover-skattemedarbejder. 

I alt menes KickassTorrents at have omsat for omkring 16 millioner dollar årligt, hvilket svarer til en årsomsætning på godt 100 millioner kroner.

Strafferammen for copyright-brud i USA ligger på fængsel op til fem år, mens den for hvidvask af penge kan være fængsel i op mod 20 år, skriver det amerikanske Justitsministerium i sin pressemeddelelse. 

Læs også:
Sommeren bliver varm for danske film-pirater: Nu ruller retssagerne

Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere