Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder

Hvad er dine muligheder, hvis du er en af de tusindvis af danskere, som har modtaget en opkrævning for ulovlig fildeling? Skal du bare betale med det samme, eller gå i retten? Få svarene her.

De seneste måneder har flere tusinde danskere modtaget et krav om penge fra advokatfirmaet Opus, der mener, at de har delt film ulovligt via torrent-tjenester.

Opus har nemlig selv downloadet film fra torrent-tjenester og registreret IP-adresserne på de brugere, som filmene blev hentet fra.

De IP-adresser har Opus afleveret til retten, som efterfølgende har bedt netudbydere om at sætte navne og adresser på.

Og det er disse personer, som har modtaget en opkrævning fra Opus.

Debatten raser på nettet om, hvordan man skal forholde sig, hvis man har modtaget et af brevene. Skal man betale med det samme, eller stå på sit og nægte alt?

Og hvad skal der egentlig til for, at man kan blive dømt?

Når brevet kommer
Hvis du får et brev fra Opus, som påstår, at der er foregået fildeling fra din ip-adresse, kan du være sikker på, at det er rigtigt.

Men det betyder jo ikke, at det er dig, der har gjort det.

De færreste har nok et så skudsikkert WiFi-netværk, at ingen nogensinde kan tiltuske sig adgang, for slet ikke at tale om alle de venner, studiefæller og kolleger, som har lånt passwordet, når de har været på besøg.  

Som udgangspunkt beder Opus modtagere af brevene om at indbetale et beløb som bod for fildelingen. Det kan være fristende at kaste nogle tusinde kroner efter Opus, for at undgå et større retsopgør, men hvad betyder det, hvis du betaler?

Hvad sker der, hvis du betaler?
Hvis du betaler med det samme, undgår du som udgangspunkt en retssag, men hvis du ikke tager forholdsregler, indrømmer du også skyld.

Peter Lind Nielsen, partner i advokatfirmaet Bird & Bird, forklarer.

"Hvis man ikke skriver, at man betaler under protest, er en betaling umiddelbart det samme som at erkende, at man har gjort det."

Det betyder dog ikke, at du efterfølgende kan hives i retten alligevel. For ved at modtage betalingen, fraskriver modtageren sig yderligere krav i den sag.

"Så er der handlet af for den film, så de kan ikke kræve mere for den. Det betyder heller ikke, at du erkender, at have set flere film," understreger Peter Lind Nielsen.

Så hvis du bare vil have sagen ud af verden, kan det måske være en idé. Men hvad hvis du ikke vil betale? Hvordan står du i en retssag, når det allerede er bevist, at din netforbindelse har været brugt til at downloade film ulovligt?

Hvis du ender i retten
Peter Lind Nielsen, mener, at Opus kan få svært ved at gøre sit krav gældende i retten.

"Som det ser ud nu, skal Opus jo kunne dokumentere, at det er ejeren af forbindelsen, der har gjort det."

Som udgangspunkt kan det jo lyde som en stor opgave, at bevise din skyld, når både gæster og hackere kan have brugt dit WiFi.

Men det bliver ikke svært, mener advokat Niels Dahl-Nielsen fra Opus.

"Når vi sender en skrivelse, har vi jo allerede dokumentation  for, at IP-adressen har været brugt til en ulovlig handling, så vi har den skriftlige dokumentation. Det, mener vi, er nok."

Men så let er det alligevel ikke for Opus at bevise, at der er lighed imellem ejeren af en internetforbindelse, og et lovbrud begået via netforbindelsen, mener Peter Lind Nielsen fra Bird & Bird.

"IP-adressen viser alene abonnenten på forbindelsen. Som det ser ud nu, skal de jo kunne sandsynliggøre, at det er vedkommende, der har gjort det. Hvis vedkommende vil erklære i retten, at det ikke er ham eller hende, er det svært at få dem dømt. Så de skal jo nok have en indrømmelse."

Niels Dahl-Nielsen fra Opus mener ikke, at det bør være sværere at få en indrømmelse, end at det kan ordnes ved en vidneforklaring i retten.

"Vores retssamfund er bygget på, at man møder op i retten og taler sandt. Vi forventer at folk taler sandt, når de sidder foran en dommer," understreger Niels Dahl-Nielsen.

Hvis netforbindelsens ejer foran en dommer nægter at have delt den fil, som Opus har registreret, er der to mulige forklaringer. Enten er det løgn, eller også har en anden person benyttet netforbindelsen, og så bliver det besværligt. For så kan en af de andre personer, som kender koden, være den skyldige.

Men det har Niels Dahl-Nielsen fra Opus råd for.

"Så må man stævne dem, og så er de forpligtede til at afgive en forklaring i retten."

Listen med folk, som har adgang til dit WiFi kan hurtigt vokse. Dine børns klassekammerater og alle dine egne venner bliver hurtigt til noget af en afhøringsliste. Og hvad nu hvis alle de personer, som kan have brugt netforbindelsen, siger, at det ikke var dem?

"Det er skide svært. Vi håber, at folk ikke lyver i retten," lyder det fra Niels Dahl-Nielsen.

Det tunge værktøj i kassen
Skulle det vise sig, at folk med tendens til netpirateri heller ikke er blege for at lyve i retten, er der dog en anden og mere voldsom mulighed tilbage, forklarer Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bird & Bird.

"Rettighedshaverne kan via fogedretten komme på uanmeldt besøg og beslaglægge din computer. Det er det, der hedder bevissikring. Hvis der så ligger noget på din computer, er du lidt bagud på points. For så skal du pludselig til at bevise, at det ikke kan være dig, der har brugt computeren."

Den slags sker dog ikke bare sådan ud af det blå. Før det kommer så langt, skal fogedretten nemlig overbevises om, at der er foregået noget ulovligt, og at ulovlighederne har et alvorligt omfang.

"Der skal være tale om mere end bare en enkelt film," lyder det fra Peter Lind Nielsen.

Så det er ikke en behandling, som enhver, der har modtaget et brev fra Opus skal regne med. Og da slet ikke hvis man spørger Niels Dahl-Nielsen.

"Det er et af de tunge værktøjer i kassen. Det er ikke noget, vi har truet med, eller har konkrete planer om at bruge. Fra vores side er det vigtigt at tage en rolig tilgang til det her."

Og en rolig tilgang indebærer som udgangspunkt en samtale frem for en retssag, forklarer Niels Dahl-Nielsen.

"Vi opfordrer jo folk til at ringe ind til os, hvis de mener, at de ikke har gjort det. Så tager vi en konkret undersøgelse. Man har intet at frygte fra os, hvis man ikke har gjort noget."

Om der overhovedet er nogen, der har noget at frygte fra Opus, vil tiden vise.

Til dato har Opus i hvert fald ikke stævnet en eneste af de tusindvis af danskere, som de har sendt skrivelser ud til.

Læs også: Ny verden: Poulær torrent-klient kan være på vej med brugerbetaling




Premium
Ny topchef skal lede det danske it-sikkerhedsfirma CSIS mod nye internationale markeder
CSIS' nye topchef, Daniel Shepherd kommer til at stå i spidsen for selskabets ekspansion i nye markeder.
Computerworld
Apples næste MacOS rummer en potentiel bombe for udvalgte Mac-brugere
Brugere af Apples nyeste Macbooks og Macs kan opleve at visse apps ikke længere vil fungere i udvalgte regioner.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
IBM Danmark trækker tilbud om frivillige fratrædelser tilbage for stort antal ansatte: "IBM har taget røven på sine ansatte"
Som led i IBM Danmarks store fyringsrunde fik 130 ansatte grønt lys til at forlade selskabet på en frivillig fratrædelsesordning. Men nu har IBM Danmark trukket det oprindelige tilbud tilbage for størstedelen af de ansatte.
White paper
Sådan: Giv medarbejderne frit valg og øg arbejdsglæden
Mange virksomheder udleverer stadig samme smartphone, laptop eller tablet til alle medarbejderne. Det kan koste dyrt på produktivitet, effektivitet, arbejdsglæde – og reelt også medføre ressourcespild, massivt øget administration og øgede sikkerhedsrisici. Men det behøver slet ikke at koste ekstra, hvis du giver medarbejderne indflydelse på, hvilke enheder de skal arbejde på. Tværtimod kan du med en gennemtænkt choose-your-own-device-aftale stille præcis det udvalg af enheder og tilbehør til rådighed, som både lever op til medarbejdernes forventninger og virksomhedens sikkerhedskrav.