Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder

Hvad er dine muligheder, hvis du er en af de tusindvis af danskere, som har modtaget en opkrævning for ulovlig fildeling? Skal du bare betale med det samme, eller gå i retten? Få svarene her.

De seneste måneder har flere tusinde danskere modtaget et krav om penge fra advokatfirmaet Opus, der mener, at de har delt film ulovligt via torrent-tjenester.

Opus har nemlig selv downloadet film fra torrent-tjenester og registreret IP-adresserne på de brugere, som filmene blev hentet fra.

De IP-adresser har Opus afleveret til retten, som efterfølgende har bedt netudbydere om at sætte navne og adresser på.

Og det er disse personer, som har modtaget en opkrævning fra Opus.

Debatten raser på nettet om, hvordan man skal forholde sig, hvis man har modtaget et af brevene. Skal man betale med det samme, eller stå på sit og nægte alt?

Og hvad skal der egentlig til for, at man kan blive dømt?

Når brevet kommer
Hvis du får et brev fra Opus, som påstår, at der er foregået fildeling fra din ip-adresse, kan du være sikker på, at det er rigtigt.

Men det betyder jo ikke, at det er dig, der har gjort det.

De færreste har nok et så skudsikkert WiFi-netværk, at ingen nogensinde kan tiltuske sig adgang, for slet ikke at tale om alle de venner, studiefæller og kolleger, som har lånt passwordet, når de har været på besøg.  

Som udgangspunkt beder Opus modtagere af brevene om at indbetale et beløb som bod for fildelingen. Det kan være fristende at kaste nogle tusinde kroner efter Opus, for at undgå et større retsopgør, men hvad betyder det, hvis du betaler?

Hvad sker der, hvis du betaler?
Hvis du betaler med det samme, undgår du som udgangspunkt en retssag, men hvis du ikke tager forholdsregler, indrømmer du også skyld.

Peter Lind Nielsen, partner i advokatfirmaet Bird & Bird, forklarer.

"Hvis man ikke skriver, at man betaler under protest, er en betaling umiddelbart det samme som at erkende, at man har gjort det."

Det betyder dog ikke, at du efterfølgende kan hives i retten alligevel. For ved at modtage betalingen, fraskriver modtageren sig yderligere krav i den sag.

"Så er der handlet af for den film, så de kan ikke kræve mere for den. Det betyder heller ikke, at du erkender, at have set flere film," understreger Peter Lind Nielsen.

Så hvis du bare vil have sagen ud af verden, kan det måske være en idé. Men hvad hvis du ikke vil betale? Hvordan står du i en retssag, når det allerede er bevist, at din netforbindelse har været brugt til at downloade film ulovligt?

Hvis du ender i retten
Peter Lind Nielsen, mener, at Opus kan få svært ved at gøre sit krav gældende i retten.

"Som det ser ud nu, skal Opus jo kunne dokumentere, at det er ejeren af forbindelsen, der har gjort det."

Som udgangspunkt kan det jo lyde som en stor opgave, at bevise din skyld, når både gæster og hackere kan have brugt dit WiFi.

Men det bliver ikke svært, mener advokat Niels Dahl-Nielsen fra Opus.

"Når vi sender en skrivelse, har vi jo allerede dokumentation  for, at IP-adressen har været brugt til en ulovlig handling, så vi har den skriftlige dokumentation. Det, mener vi, er nok."

Men så let er det alligevel ikke for Opus at bevise, at der er lighed imellem ejeren af en internetforbindelse, og et lovbrud begået via netforbindelsen, mener Peter Lind Nielsen fra Bird & Bird.

"IP-adressen viser alene abonnenten på forbindelsen. Som det ser ud nu, skal de jo kunne sandsynliggøre, at det er vedkommende, der har gjort det. Hvis vedkommende vil erklære i retten, at det ikke er ham eller hende, er det svært at få dem dømt. Så de skal jo nok have en indrømmelse."

Niels Dahl-Nielsen fra Opus mener ikke, at det bør være sværere at få en indrømmelse, end at det kan ordnes ved en vidneforklaring i retten.

"Vores retssamfund er bygget på, at man møder op i retten og taler sandt. Vi forventer at folk taler sandt, når de sidder foran en dommer," understreger Niels Dahl-Nielsen.

Hvis netforbindelsens ejer foran en dommer nægter at have delt den fil, som Opus har registreret, er der to mulige forklaringer. Enten er det løgn, eller også har en anden person benyttet netforbindelsen, og så bliver det besværligt. For så kan en af de andre personer, som kender koden, være den skyldige.

Men det har Niels Dahl-Nielsen fra Opus råd for.

"Så må man stævne dem, og så er de forpligtede til at afgive en forklaring i retten."

Listen med folk, som har adgang til dit WiFi kan hurtigt vokse. Dine børns klassekammerater og alle dine egne venner bliver hurtigt til noget af en afhøringsliste. Og hvad nu hvis alle de personer, som kan have brugt netforbindelsen, siger, at det ikke var dem?

"Det er skide svært. Vi håber, at folk ikke lyver i retten," lyder det fra Niels Dahl-Nielsen.

Det tunge værktøj i kassen
Skulle det vise sig, at folk med tendens til netpirateri heller ikke er blege for at lyve i retten, er der dog en anden og mere voldsom mulighed tilbage, forklarer Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bird & Bird.

"Rettighedshaverne kan via fogedretten komme på uanmeldt besøg og beslaglægge din computer. Det er det, der hedder bevissikring. Hvis der så ligger noget på din computer, er du lidt bagud på points. For så skal du pludselig til at bevise, at det ikke kan være dig, der har brugt computeren."

Den slags sker dog ikke bare sådan ud af det blå. Før det kommer så langt, skal fogedretten nemlig overbevises om, at der er foregået noget ulovligt, og at ulovlighederne har et alvorligt omfang.

"Der skal være tale om mere end bare en enkelt film," lyder det fra Peter Lind Nielsen.

Så det er ikke en behandling, som enhver, der har modtaget et brev fra Opus skal regne med. Og da slet ikke hvis man spørger Niels Dahl-Nielsen.

"Det er et af de tunge værktøjer i kassen. Det er ikke noget, vi har truet med, eller har konkrete planer om at bruge. Fra vores side er det vigtigt at tage en rolig tilgang til det her."

Og en rolig tilgang indebærer som udgangspunkt en samtale frem for en retssag, forklarer Niels Dahl-Nielsen.

"Vi opfordrer jo folk til at ringe ind til os, hvis de mener, at de ikke har gjort det. Så tager vi en konkret undersøgelse. Man har intet at frygte fra os, hvis man ikke har gjort noget."

Om der overhovedet er nogen, der har noget at frygte fra Opus, vil tiden vise.

Til dato har Opus i hvert fald ikke stævnet en eneste af de tusindvis af danskere, som de har sendt skrivelser ud til.

Læs også: Ny verden: Poulær torrent-klient kan være på vej med brugerbetaling




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Udbetaling Danmark skal forhandle om mulig kompensation med Netcompany til efteråret
Interview: Inden årsskiftet står det klart, om Netcompany skal kompensere Udbetaling Danmark for de startvanskeligheder, der har været i forbindelse med det nye boligstøttesystem. "Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at vi kommer til at bede om et pengebeløb fra Netcompany," lyder det fra Søren Eismark, underdirektør i ATP, som står bag Udbetaling Danmark.
Computerworld
Ny-opdaget malware blokerer programmer som forsøger at slette den: Særligt windows 10 er ramt
En ny type malware er blevet opfanget, der både overvåger din computer og generer falske reklameindtægter til bagmændende. Og så har den en forkærlighed for Windows 10.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.