Sommeren bliver varm for danske film-pirater: Nu ruller retssagerne

Knap et år efter de første opkrævningsbreve for ulovlig fildeling blev sendt ud er antipirat advokaterne Opus Law på vej i retten.

Artikel top billede

Betal nu, eller vi går til stålet.

Den besked er røget ind ad brevsprækker over hele kongeriget siden sidste efterår. Ophavsmanden er ikke en skaldet rocker med tatoveringer i hele ansigtet, men en velfriseret advokat fra København.

Modtagerne har nemlig alle det til fælles, at de er anklaget for ulovligt at have delt film fra deres IP-adresser. Film som tilhører advokatfirmaet Opus Laws klienter.

Da Computerworld talte med advokat Niels Dahl-Nielsen fra Opus Law i efteråret, understregede han, at Opus Law hellere vil gå samtalens vej end rettens vej, men han følte sig tryg ved, at Opus Law nok skulle klare sig i retten.

"Når vi sender en skrivelse, har vi jo allerede dokumentation for, at IP-adressen har været brugt til en ulovlig handling, så vi har den skriftlige dokumentation. Det mener vi er nok," sagde advokaten dengang.

Nu kommer retssagerne

Mere end et halvt år efter den samtale, er den påstand stadig ikke afprøvet i retten. For Opus Law har stadig ikke ført en eneste retssag.  Men det er der en god forklaring på, fortæller Niels Dahl-Nielsen.

"Vi er ved at forberede en række sager, som vi sender til retten," siger advokaten.

Og det er Opus Law ikke alene om. For en række af de sager, som Niels Dahl-Nielsen betegner som oppe i den alvorlige ende, er sendt videre til Bagmandspolitiet.

"Vi har præsenteret de sager, som vi ser som mere alvorlige, for Bagmandspolitiet, og dem fandt de interessante."

Derfor sender Opus Law breve ud

Opus Law sender ikke bare breve ud efter et tilfældigheds-princip. Advokatfirmaet har, med ophavsrettighedshavernes tilladelse, downloadet film fra torrent-tjenester og registreret de IP-adresser, filmene blev hentet fra.

De sager, som nu bliver sendt til Bagmandspolitiet, drejer sig som udgangspunkt om folk, hvis IP-adresser dukker op gentagende gange.

Ikke for pengenes skyld

Niels Dahl-Nielsen understreger, at hans klienter ikke har startet kampagnen med breve og retssager for at blive rige af indbetalingerne fra skræmte netbrugere.

Det handler i stedet om at slå hul på en udbredt myte om, at ulovligt download ikke er "rigtigt" ulovligt.

"Det koster vores klienter mange penge at føre de her sager. Så forhåbentlig skal vi ikke føre mange af dem, før folk begynder at bruge de lovlige muligheder, der er."

For det ulovlige forbrug skader ophavsrettighedernes mulighed for at sælge deres varer til de store spillere.

"Der, hvor man virkelig kan måle det, er på onlinesalg. For Netflix er mindre interesseret i at købe noget, som alle allerede har hentet fra piratsider."

De første sager skal gerne komme for retten i løbet af de næste par uger. Det er i hvert fald hvad René Sørensen, direktør for Mislabel, der er en af Opus Laws klienter, har udtalt til TV2 Nord.

Til den tid, kan det være, at Opus Law har andre sager at se til, for firmaet er blevet meldt til Advokatnævnet, efter ikke mindre end 13 forskellige personer har klaget til Forbrugerombudsmanden over henvendelser fra Opus Law.

Niels Dahl-Nielsen oplyser dog, at man tager anmeldelsen ganske roligt, og har fuld tillid til, at Advokatnævnet vil bakke op om Opus Laws fremgangsmåde.

Læs også: Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S