Artikel top billede

Trådløs opladning på kanten af gennembrud: Kan få enorm betydning

Der er udsigt til det helt store gennembrud for trådløs opladning af smartphones, wearables og andre digitale produkter. Men der er forhindringer på vejen.

Der har været talt og skrevet om trådløs opladning i årevis, men selvom flere tech-produkter i dag tilbyder netop den form for opladning, har det store gennembrud endnu ladet vente på sig.

Analysefirmaet ABI Research skriver dog, at trådløs opladning står til at forandre markedet - især hvis udviklingen af de mere langtrækkende trådløse teknologier når de milepæle, der sigtes efter i industrien.

Der er, ifølge ABI Research, udsigt til en verden, hvor man som forbruger ikke længere skal huske at oplade alle sine digitale apparater - heller ikke via en trådløs opladnings-station, som flere produkter i dag benytter.

Hvis altså visionerne bliver til virkelighed.

"Dette er industriens vision for langtrækkende, kabel-fri opladning, men der er forhindringer på vejen. Og selv hvis forhindringer som regulativ godkendelse overvindes, forudser ABI Research, at det formentlig vil tage år, før disse teknologier bliver en mainstream-løsning."

Ikke som induktion

Vi kender allerede i dag trådløs opladning fra flere smartphones og wearables på markedet, men der er typisk tale om induktions-opladning, hvor enheden skal i berøring med en særlig opladningstation.

Der er dog langt smartere opladningsløsninger i vente, hvis altså de nævnte forhindringer kan overvindes.

I første omgang venter ABI Research, at der vil blive sendt over en milliard induktions-baserede opladnings-løsninger på markedet i 2019, mens trådløs opladning over længere afstande altså kræver, at de forskellige brikker falder på plads i industrien, før et egentligt gennembrud kan komme på tale.

Det er langt fra kun den trådløse opladning, it-industrien har i kikkerten som det næste store salgs-argument. I det hele taget ønskes kablerne sendt i graven.

Før sommeren kunne vi således fortælle, at mange venter, at USB Type-C og Thunderbolt 3.0 bliver de sidste kabel-teknologier med stor betydning på markedet.

Nye trådløse teknologier med gigabit-hastigheder og lav latency vil sætte en stopper for brugen af kabler.

Læs mere om det her:

Kæmpe teknologi-spring: Ny trådløs super-teknologi vil erstatte dine kabler

Intel: Trådløs opladning til din bærbare på trapperne: Sværm af produkter på vej

Fælles standard for trådløs opladning kan være på vej - farvel til irriterende kabler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere