Rygte: Mægtige Hewlett Packard Enterprise sat til salg: Interesserede købere sværmer allerede

Kapitalfonde sværmer omkring mægtige Hewlett Packard Enterprise, som rygtes sat til salg. Pris: I omegnen af 265 milliarder kroner.

Artikel top billede

Kun ni måneder efter, at Hewlett Packard formelt blev hakket over i to selskaber, kan der være et kæmpe-opkøb på vej.

Opsplitningen fandt sted i november i fjor, hvor Hewlett Packard blev splittet op i henholdsvis HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Ifølge brancherygter er Hewlett Packard Enterprise imidlertid allerede sat til salg.

HPE var ellers udset til at være den attraktive og lukrative del af det gamle HP med dets fokus på erhvervsrettede løsninger.

Ifølge it-magasinet The Information sværmer en række af de store kapitalfonde omkring Hewlett Packard Enterprise for tiden.

De tæller ifølge magasinet KKR, Apollo global Management og Carlyle.

Hewlett Packard Enterprise er i dag noteret på Nasdaq-børsen i New York.

Et salg til en kapitalfond ville føre til en afnotering af børsen, hvilket vil give en masse handlefrihed og manøvrerum, som kan være væsentlig for selskabets positionering og agilitet i et stærkt omskifteligt marked.

Det var samme overvejelser, der lå til grund, da stifter og mangeårig topchef af Dell Computers, Michael Dell, i februar 2013 besluttede sig for sammen med kapitalfonden Silverlake Partners og Microsoft at købe og afnotere Dell Computers fra børsen.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Dells gigantiske milliardsatsning.

Dengang pegede analytikere på, at Dell Computers ved at lade sig afnotere kunne frigøre sig fra 'regulatoriske byrder,' som det hed, ligesom selskbaet ville kunne manøvrere langt hurtigere.

Ifølge rygterne skal kapitalfondene være klar til at betale 40 milliarder dollar - gigantiske 265 milliarder kroner - for Hewlett Packard Enterprise.

Også nyhedsbureauet Reuters skriver, at kapitalfondene har kig på Hewlett Packard Enterprise, men at de ikke er interesserede i at købe hele selskabet, men alene forskellige software-løsninger til en pris, der vil komme til at ligge i omegnen af syv milliarder dollar.

Sådan et frasalg af aktiver vil ligge godt i tråd med Hewlett Packards Enterprises behov for at fokusere forretningen efter lang tid med begrænset succes.

Hewlett Packard Enterprise solgte således for blot et par måneder siden hele selskabets konsulent- og outsourcing-forretning med 100.000 medarbejdere til CSC for 60 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej - 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

Dengang sagde topchef Meg Whitman, at frasalget var 'et logisk skridt' for HPE.

Hewlett Packard Enterprise har desuden meldt ud, at selskabets plan er at skære dets omkostninger med en milliard dollar i den kommende tid - blandt andet ved at flytte job til andre lande.

Analytikere peger på, at it-virksomhederne generelt er under pres for at strømline drift og skærpe deres strategiske fokus.

I branchen hedder mundheldet for tiden 'do what you're good at best.' Det kræver, at man er fokuseret ind mod ganske enkelte områder.

Læs også:


HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark
Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S