Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Den amerikanske regering går direkte i struben på EU over, at EU-myndigheder vil vride ekstra skattemilliarder ud af amerikanske it-giganter som Apple og Amazon.

Det amerikanske finansministerium nægter at sidde som stiltiende tilskuer, mens EU i amerikanernes øjne forsøger at plukke en hel række virksomheder fra USA for endnu ubetalte skattemilliarder.

De amerikanske virksomheder er dermed i farezonen for at ryge ud i et europæisk torskegilde af hidtil ukendte dimensioner grundet brugen af skattetricket 'transfer pricing', hvor overskud flyttes rundt på den mest lukrative måde.

Det skriver Bloomberg

EU har skiftet rolle

Konkret har Apple eksempelvis en skatteaftale med Irland, hvor selskabets aktiviteter i Europa hovedsageligt foregår.

Derfor bekymrer det den amerikanske regering, når EU begynder at blande sig i den slags aftaler.

I et whitepaper har det amerikanske finansministerium beskrevet, at EU Kommissionen har påtaget sig en rolle som en overnational skattemyndighed, der har magt til at true eksisterende skatteaftaler.

"Dette skifte i tilgangen (til skatteopkrævning, red) ser ud til at udvide rollen for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence, der går videre end at håndhæve konkurrence og sikre statsstøttet lovgivning," lyder det i Finansministeriets whitepaper.

Amerikanerne mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder som blandt andre Apple, Amazon og Starbucks end andre, da der lige nu verserer flere EU-skattesager mod netop disse selskaber.

Tidligere har også Google været i kikkerten for at snyde på skattevægten, når det kommer til håndteringen af såkaldte transfer pricing-aftaler.

Det kan du læse om her: Derfor kan it-giganternes skatteparadis synke i grus

EU: Alle er lige for loven
På det europæiske kontinent bliver beskyldningerne om at støde hårdere til amerikanske virksomheder taget med sindsro - i hvert fald indtil videre.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

En talsmand fra EU Kommissionen understreger, at EU ikke har hjemmel i lovgivningen til at forskelsbehandle virksomheder.

"EU-lovgivning gælder for alle selskaber, der opererer i Europa. Der er en ingen udvalgte præferencer mod amerikanske selskaber," lyder det fra EU Kommissionen.

Samtidig bliver der i det amerikanske Finansministeriums whitepaper luftet frygt for, at hvis de amerikanske selskaber bliver plukket af skattemyndigheder i Europa, så er der mindre at betale skat af i USA.

 I whitepaper'et fra USA beskrives situationen som:

"...dybt bekymrende, fordi det i praksis vil betyde en indkomstoverførsel til EU fra amerikanske regering og USA's skatteborgere."

Læs ogaå: 
Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere