Artikel top billede

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

ComputerViews: Apple, Microsoft, HP, Oracle og Google er blandt de virksomheder, der har flest penge placeret i skattely. Det sætter os alle i et moralsk dilemma.

ComputerViews: I den seneste tid er der væltet skeletter ud af skabet i massevis om store selskabers skatteunddragelse.

Det begyndte med afsløringen af de såkaldte Panama Papers, der viser, at tusindvis af selskaber verden systematisk har organiseret sig på en måde, der har gjort, at de har kunnet undgå at betale skat i deres hjemland.

Det kan du læse mere om her: Læren i 'Panama Papers' for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

Vreden har rejst sig

Sagen har ikke overraskende fået vreden til at rejse sig.

Vi er alle interesserede i at leve i velfungerende samfund, og velfungerende samfund koster penge til skoler, veje, sygehuse, administration og så videre, og disse penge skal blandt andet inddrives via skat.

Skatteunddragelse

Panama Papers har fået følgeskab af en rapport fra antifattigdoms-organisationen Oxfam, der har kigget på virksomheds-strukturen i de 50 største amerikanske virksomheder.

Ud af disse 50 store virksomheder er Apple det selskab, der har flest penge placeret i skattely uden for hjemlandet USA. Microsoft ligger på tredjepladsen. Også Google, Cisco, IBM, Intel og HP har placeret store beløb i skattely.

Det kan du læse mere om her: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Forbrugernes dilemma

Sagerne har åbenbaret et grundlæggende dilemma i en globaliseret verden: Hvem har magten til at gøre noget?

Selvfølgelig kan de store virksomheder selv ændre deres adfærd, men det sker jo næppe, da de er sat i verden for at tjene penge til deres ejere, og som altid udnytter de i en konkurrencesituation de eksisterende regler til fulde.

Det overlader opgaven til de regulerende - altså de lovgivende - instanser, som har magt til at regulere med lov og altså ændre reglerne.

For dem ligger udfordringen imidlertid i, at selskaberne opererer i en global kontekst, mens skatte-lovgivningerne er lokale og svære at koordinere og samordne landene imellem, fordi landenes interesser ikke er de samme: Nogle lande ønsker skatteindtægter, andre lande ønsker primært virksomhedernes tilstedeværelse.

Der bliver indgået skatte-aftaler og samarbejdsaftaler på kryds og tværs, men ikke alle kan - eller vil - være med. Panama eksempelvis. Eller Seychellerne. Eller Bermuda.

I en globaliseret og digitalt sammenhængende verden gør det det umuligt for myndigheder at dæmme op reguleringsmæssigt og juridisk for virksomhedernes muligheder for at placere værdier i skattely.

Det efterlader et langt stykke hen ad vejen det eneste sprog, som virksomhederne reelt forstår: Nemlig kundernes indkøbsvaner og penge.

Intet kan få en virksomhed til at ændre holdning og flytte sig som kundernes indkøbsvaner: Får en virksomheds gerninger eller kvalitet kunderne til at vælge en anden leverandør, vil virksomheden sætte alle sejl for at rette ind.

Det er det som SF-borgmester i København, Ninna Thomsen, fornylig har plæderet for i Computerworld. Hun mener, at de danske kommuner skal gå sammen om en blackliste - en skammeliste - der skal indeholde navnene på de selskaber, der ikke betaler skat herhjemme.

Det kan du læse mere om her: Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Ninna Thomsen vil samtidig stille forslag i Københavns Borgerrepræsenation om, at kommunen skal undgå at handle og samarbejde med selskaber, der "unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande."

Så kan vi ikke blot med forbrugerpres få virksomhederne til at rette ind? Som det er forsøgt tidligere med andre virksomheder, der har bevæget sig 'forkert' i forhold til de 'rigtige' meninger?

Næppe heller.

Og grunden er klar: Vi hverken kan eller vil undvære de store it-virksomheders ydelser.

I modsætning til selskaber som Ryanair og Nordea - der tidligere har været involveret i moralske sager - er vi nemlig så dybt afhængige af Microsoft, Apple, Google og de øvrige stor-leverandører - både som samfund, private forbrugere og virksomheder - at prisen for at droppe dem, vil være meget høj:

Det vil koste produktivitet, effektivitet, tvinge os til at ændre hele vores adfærd og måske endda selvopfattelse.

Og den pris er ingen villig til at betale.

Microsoft - der i øvrigt ikke har udeståender med det danske samfund - er eksempelvis blandt de mest udbredte produktmærker i Danmark.

Ikke mange organisationer eller virksomheder kan sige sig fri for i en eller anden udstrækning at anvende selskabets produkter, mens Apples livstilsprægede produkter på samme vis er voldsomt udbredte blandt ikke mindst private forbrugere.

Det samme gælder Google, hvis ekstremt lukrative søgemaskine-forretning udgør en fællesnævner i den måde, som vi tænker internet på.

De store it-selskabers produkter opfattes som en form for fælles-eje: Vi anvender dem alle, og de er helt integrerede i vores hverdag.

Og dermed er vi - måske - villige til at se gennem fingre med leverandørerne af disse produkters opførsel - selv hvis den skurrer i forhold til vores grundlæggende moral.

Betaler 0 kroner i skat i Danmark

Det er langt fra første gang, at der har været diskussion om de store it-selskabers skattebetaling.

Det er også i sket i forbindelse med Apples kommende datacenter uden for Viborg, ligesom EU flere gange har raslet med sablen over for Apple.

Det kan du læse mere om her: Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner.

Det er ligeledes velkendt, at Google betaler meget lidt i skat i Danmark: Skats åbne skatteliste viser, at Google i 2014 blot betalte 3,3 millioner kroner i skat herhjemme, selv om selskabet omsatte for to milliarder kroner - altså 2.000 millioner kroner - på det danske marked.

Det svarer til knap 0,17 procent i skat af omsætningen. Googles overskud i Danmark i 2014 landede på blot 13,5 millioner kroner på en omsætning på to milliarder kroner, selv om selskabets udgifter i Danmark er begrænsede.

Google Danmark opgav i 2014 en omsætning på 153 millioner kroner, men tallet er ikke retvisende, da langt hovedparten af selskabets ordrer med danske virksomheder faktureres fra Google Ireland Limited i Dublin.

Et mere retvisende billede kan man få ved at kigge på det danske marked for søgeordsannoncering, som Google dominerer. Det landede i 2014 på næsten 2,3 milliarder kroner.

Oracle, IBM, CSC og Fujitsu betaler ligeledes 0 kroner i selskabsskat i Danmark, har Skats liste vist.

CSC er som bekendt stor-leverandør af it-løsninger til den danske stat, som lægger meget store million-beløb hos selskabet hvert år.

Det offentlige er ligeledes kunde hos de øvrige selskaber i forskelligt omfang.

Du kan se mere om de it-giganternes danske skattebetalinger her: Se hvor meget eller lidt it-giganterne betaler i skat i Danmark.

Fælles for dem alle er, at de følger de udstukne rammer. De følger reglerne. De har intet ulovligt gjort.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi godt ved, at de multinationale virksomheder er skarpe til at indrette sig på en måde, så de betaler mindst muligt i skat og mest muligt til deres aktionærer.

Mens vreden og forargelsen således rejser sig over de organisationer og virksomheder, der har spekuleret i skattely i Panama, har stilheden været langt mere påfaldende, når det gælder de store it-virksomheder, som ligeledes udnytter de regler, der er blevet opstillet.

Problemstillingen er den samme: De regulerende instanser - både herhjemme og i udlandet - kan kun agere lokalt, og det kan få konsekvenser, hvis de gør det, da vi alle er afhængige af samspillet med de store it-leverandører.

Og vi kan som privatforbrugere ligeledes kun agere, hvis vi er klar til at acceptere konsekvenserne, som vil være mærkbare og alvorlige, da vi er så tæt forbundne med vores it-produkter, at de i dag udgør nogle af vores vigtigste redskaber.

Vi kan og vil med andre ord ikke undvære det, som de store it-virksomheder leverer. Og det stiller dem naturligt nok i en gunstig magtposition.

Hvor langt skal de kunne gå?

Hvad kan vi gøre? Og skal der overhovedet gøres noget? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Læren i 'Panama Papers' for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere