Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

ComputerViews: Apple, Microsoft, HP, Oracle og Google er blandt de virksomheder, der har flest penge placeret i skattely. Det sætter os alle i et moralsk dilemma.

ComputerViews: I den seneste tid er der væltet skeletter ud af skabet i massevis om store selskabers skatteunddragelse.

Det begyndte med afsløringen af de såkaldte Panama Papers, der viser, at tusindvis af selskaber verden systematisk har organiseret sig på en måde, der har gjort, at de har kunnet undgå at betale skat i deres hjemland.

Det kan du læse mere om her: Læren i 'Panama Papers' for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

Vreden har rejst sig
Sagen har ikke overraskende fået vreden til at rejse sig.

Vi er alle interesserede i at leve i velfungerende samfund, og velfungerende samfund koster penge til skoler, veje, sygehuse, administration og så videre, og disse penge skal blandt andet inddrives via skat.

Skatteunddragelse
Panama Papers har fået følgeskab af en rapport fra antifattigdoms-organisationen Oxfam, der har kigget på virksomheds-strukturen i de 50 største amerikanske virksomheder.

Ud af disse 50 store virksomheder er Apple det selskab, der har flest penge placeret i skattely uden for hjemlandet USA. Microsoft ligger på tredjepladsen. Også Google, Cisco, IBM, Intel og HP har placeret store beløb i skattely.

Det kan du læse mere om her: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Forbrugernes dilemma
Sagerne har åbenbaret et grundlæggende dilemma i en globaliseret verden: Hvem har magten til at gøre noget?

Selvfølgelig kan de store virksomheder selv ændre deres adfærd, men det sker jo næppe, da de er sat i verden for at tjene penge til deres ejere, og som altid udnytter de i en konkurrencesituation de eksisterende regler til fulde.

Det overlader opgaven til de regulerende - altså de lovgivende - instanser, som har magt til at regulere med lov og altså ændre reglerne.

For dem ligger udfordringen imidlertid i, at selskaberne opererer i en global kontekst, mens skatte-lovgivningerne er lokale og svære at koordinere og samordne landene imellem, fordi landenes interesser ikke er de samme: Nogle lande ønsker skatteindtægter, andre lande ønsker primært virksomhedernes tilstedeværelse.

Der bliver indgået skatte-aftaler og samarbejdsaftaler på kryds og tværs, men ikke alle kan - eller vil - være med. Panama eksempelvis. Eller Seychellerne. Eller Bermuda.

I en globaliseret og digitalt sammenhængende verden gør det det umuligt for myndigheder at dæmme op reguleringsmæssigt og juridisk for virksomhedernes muligheder for at placere værdier i skattely.

Det efterlader et langt stykke hen ad vejen det eneste sprog, som virksomhederne reelt forstår: Nemlig kundernes indkøbsvaner og penge.

Intet kan få en virksomhed til at ændre holdning og flytte sig som kundernes indkøbsvaner: Får en virksomheds gerninger eller kvalitet kunderne til at vælge en anden leverandør, vil virksomheden sætte alle sejl for at rette ind.

Det er det som SF-borgmester i København, Ninna Thomsen, fornylig har plæderet for i Computerworld. Hun mener, at de danske kommuner skal gå sammen om en blackliste - en skammeliste - der skal indeholde navnene på de selskaber, der ikke betaler skat herhjemme.

Det kan du læse mere om her: Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Ninna Thomsen vil samtidig stille forslag i Københavns Borgerrepræsenation om, at kommunen skal undgå at handle og samarbejde med selskaber, der "unddrager sig skattebetaling i Danmark eller andre EU-lande."

Så kan vi ikke blot med forbrugerpres få virksomhederne til at rette ind? Som det er forsøgt tidligere med andre virksomheder, der har bevæget sig 'forkert' i forhold til de 'rigtige' meninger?

Næppe heller.

Og grunden er klar: Vi hverken kan eller vil undvære de store it-virksomheders ydelser.

I modsætning til selskaber som Ryanair og Nordea - der tidligere har været involveret i moralske sager - er vi nemlig så dybt afhængige af Microsoft, Apple, Google og de øvrige stor-leverandører - både som samfund, private forbrugere og virksomheder - at prisen for at droppe dem, vil være meget høj:

Det vil koste produktivitet, effektivitet, tvinge os til at ændre hele vores adfærd og måske endda selvopfattelse.

Og den pris er ingen villig til at betale.

Microsoft - der i øvrigt ikke har udeståender med det danske samfund - er eksempelvis blandt de mest udbredte produktmærker i Danmark.

Ikke mange organisationer eller virksomheder kan sige sig fri for i en eller anden udstrækning at anvende selskabets produkter, mens Apples livstilsprægede produkter på samme vis er voldsomt udbredte blandt ikke mindst private forbrugere.

Det samme gælder Google, hvis ekstremt lukrative søgemaskine-forretning udgør en fællesnævner i den måde, som vi tænker internet på.

De store it-selskabers produkter opfattes som en form for fælles-eje: Vi anvender dem alle, og de er helt integrerede i vores hverdag.

Og dermed er vi - måske - villige til at se gennem fingre med leverandørerne af disse produkters opførsel - selv hvis den skurrer i forhold til vores grundlæggende moral.

Betaler 0 kroner i skat i Danmark
Det er langt fra første gang, at der har været diskussion om de store it-selskabers skattebetaling.

Det er også i sket i forbindelse med Apples kommende datacenter uden for Viborg, ligesom EU flere gange har raslet med sablen over for Apple.

Det kan du læse mere om her: Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner.

Det er ligeledes velkendt, at Google betaler meget lidt i skat i Danmark: Skats åbne skatteliste viser, at Google i 2014 blot betalte 3,3 millioner kroner i skat herhjemme, selv om selskabet omsatte for to milliarder kroner - altså 2.000 millioner kroner - på det danske marked.

Det svarer til knap 0,17 procent i skat af omsætningen. Googles overskud i Danmark i 2014 landede på blot 13,5 millioner kroner på en omsætning på to milliarder kroner, selv om selskabets udgifter i Danmark er begrænsede.

Google Danmark opgav i 2014 en omsætning på 153 millioner kroner, men tallet er ikke retvisende, da langt hovedparten af selskabets ordrer med danske virksomheder faktureres fra Google Ireland Limited i Dublin.

Et mere retvisende billede kan man få ved at kigge på det danske marked for søgeordsannoncering, som Google dominerer. Det landede i 2014 på næsten 2,3 milliarder kroner.

Oracle, IBM, CSC og Fujitsu betaler ligeledes 0 kroner i selskabsskat i Danmark, har Skats liste vist.

CSC er som bekendt stor-leverandør af it-løsninger til den danske stat, som lægger meget store million-beløb hos selskabet hvert år.

Det offentlige er ligeledes kunde hos de øvrige selskaber i forskelligt omfang.

Du kan se mere om de it-giganternes danske skattebetalinger her: Se hvor meget eller lidt it-giganterne betaler i skat i Danmark.

Fælles for dem alle er, at de følger de udstukne rammer. De følger reglerne. De har intet ulovligt gjort.

Det ændrer imidlertid ikke på, at vi godt ved, at de multinationale virksomheder er skarpe til at indrette sig på en måde, så de betaler mindst muligt i skat og mest muligt til deres aktionærer.

Mens vreden og forargelsen således rejser sig over de organisationer og virksomheder, der har spekuleret i skattely i Panama, har stilheden været langt mere påfaldende, når det gælder de store it-virksomheder, som ligeledes udnytter de regler, der er blevet opstillet.

Problemstillingen er den samme: De regulerende instanser - både herhjemme og i udlandet - kan kun agere lokalt, og det kan få konsekvenser, hvis de gør det, da vi alle er afhængige af samspillet med de store it-leverandører.

Og vi kan som privatforbrugere ligeledes kun agere, hvis vi er klar til at acceptere konsekvenserne, som vil være mærkbare og alvorlige, da vi er så tæt forbundne med vores it-produkter, at de i dag udgør nogle af vores vigtigste redskaber.

Vi kan og vil med andre ord ikke undvære det, som de store it-virksomheder leverer. Og det stiller dem naturligt nok i en gunstig magtposition.

Hvor langt skal de kunne gå?

Hvad kan vi gøre? Og skal der overhovedet gøres noget? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Københavnsk borgmester vil sætte stopper for it-kæmpers skattecirkus

Læren i 'Panama Papers' for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Giv dit salg og kundeservice et løft med Dynamics 365

Microsoft har sat turbo på udviklingen af Dynamics 365, som er stærkere, mere omfattende og mere fleksibel end nogensinde før. Resultatet er et hav af nye muligheder. Både for dig, som allerede bruger dele af Dynamics' ERP-funktionalitet, og for dig som vil høste fordelene af alle de andre smarte funktioner, Dynamics 365-platformen byder på.

06. oktober 2020 | Læs mere


Netværkssikkerhed - teknologi og værktøjer til at skabe sikre netværk

Netværket er din virksomheds livsnerve: Den ofte oversete teknologi, der sikrer, at interne og eksterne medarbejdere, leverandører eller kunder har adgang til netop den information der holder driften kørende.

07. oktober 2020 | Læs mere


ESDH/ECM: Effektiv data- og dokumenthåndtering i din organisation

Den rigtige dokumenthåndtering er i den grad med til at sikre effektiviteten i din virksomhed. Det hjælper både din virksomhed og dine medarbejder til at spare tid, mindske risikoen for fejl og leve op til gældende regler. Få svar på hvilke arbejdsprocesser, der med fordel kan digitaliseres først.

20. oktober 2020 | Læs mere






Premium
Efter rokade i KMD's direktion: Her er selskabets nye ledelse
En række af KMD's direktører har fået nye hatte efter en ledelsesrokade. En ny profil er hentet ind udefra, en direktør stopper og en tredje bytter titel ud med en anden. Se selskabet nye ledelse her.
Computerworld
Statens Serum Institut har slettet alle sendte mails ved en fejl: "Det er dybt beklageligt"
Alle sendte mails fra Statens Seruminstitut og Sundhedsdatastyrelsen er blevet slettet, hvis de er sendt før 22. juli, oplyser de to myndigheder.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Vil du med på vej mod den moderne dataestate?
At gøre data tilgængelig, men hurtigst og med de færreste ressourcer, er de første og nødvendige skridt mod en moderne dataestate. Tiden er inde til, at du bevæger dig ned af den digitale landevej, der fører til hurtige og konsistente svar på simple forretningsspørgsmål. Vi giver her et bud på, hvordan du kommer igang.