Artikel top billede

OpenOffice står på gravens rand - udviklere diskuterer nedlukning af projektet

Den gratis open source-kontorpakke OpenOffice plages af sikkerhedsproblemer og manglende ressourcer. Nu diskuteres en kontrolleret nedlukning af projektet åbenlyst.

Den gratis kontorpakke Apache OpenOffice blev oprindeligt grundlagt som et alternativt til Microsofts dengang altdominerende - men dyre - Office-pakke.

Nu nærmer projektet sig måske en nedlukning.

Muligheden diskuteres i hvert fald åbentlyst blandt flere af de førende open source-udviklere, der leverer til projektet.

Hovedårsagen er, at de har problemer med at sikre tilstrækkelig med sikkerhed i kontor-programmet.

Sikkerhedsproblemerne fik i sidste uge Apache Software Foundation, der står bag programmet, til at lufte muligheden for at lukke hele OpenOffice ned.

I en mail skriver bestyrelsesformand i Apache Software Foundation, Dennis E. Hamilton, at projektets ressourcer er for begrænsede til, at det blive tilstrækkeligt vedligeholdt.

"Det er min velovervejede mening, at der ikke står nok udviklere klar, som har evner, kapacitet og vilje til at supplere den halve dusin frivillige, som holder projektet kørende," skriver han.

Du kan læse hans mail her: What would OpenOffice retirement involve?

OpenOffice blev engang understøttet af Sun Microsystems, som imidlertid i 2009 blev købt af Oracle, som efter et fejlslagent forsøg på at udgive en kommerciel udgave af programmet gradvist mistede interessen for OpenOffice, hvilket du kan læse mere om her: Oracle opgiver OpenOffice

Oracle-samarbejdet fik ret hurtigt en del OpenOffice-udviklere til at trække sig ud af arbejdet, hvilket du kan læse mere om her: OpenOffice-folk dropper samarbejde med Oracle.

De stiftede i stedet det i dag konkurrerende LibreOffice, som fortsat udvikles i relativt højt tempo. Udviklerne bag LibreOffice udsendte fornylig en ny version, som du kan læse mere om her: Ny version af gratis kontorpakke klar om få dage: Dokument-sikkerhed er i fokus

Oracle overdrog i 2011 håndteringen af OpenOffice til Apache Software Foundation.

Der har flere gange været røster fremme i udviklerkredse om, at arbejdet med OpenOffice burde blive overdraget til Document Foundation, der står bag LibreOffice.

Den debat har nu fået ny luft med Apache Software Foundations udmelding, som har udløst en lang debattråd, som du kan se her.

Er tiden kommet til en nedlukning af OpenOffice? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere