Artikel top billede

Microsoft åbner nye datacentre i England til Azure og Office 365 - det skal de bruges til

Det er ikke nok med et europæisk datacenter-setup for Microsofts kunder i Storbritannien, der nu får deres helt egne datacentre til Azure, Office 365 og Dynamics.

Microsofts europæiske datacenter-setup til Azure og Office 365 er tilsyneladende ikke nok til at tilfredsstille en række store og prominente kunder i Storbritannien.

Microsoft har netop netop åbnet nye datacentre i England, der skal sikre, at kundernes data forbliver inden for landets grænser - og altså ikke bare inden for EU's grænser.

Selskabet skriver på dets hjemmeside, at Microsofts UK-cloud nu er åbnet med datacentre forskellige steder i Storbritannien.

"Denne cloud muliggør den digitale transformation for virksomheder og organisationer i den offentlige sektor ved at hjælpe dem med at øge produktiviteten og samtidig leve op til compliance-krav."

Samtidig skriver Microsoft, at også Dynamics CRM Online vil kunne leveres via den nye cloud-løsning i første halvår 2017.

Det er interessant, at Microsoft altså dermed etablerer et cloud-setup, der ikke er en del af den EU-cloud, som selskabet ellers arbejder med - og som rigtig mange danske virksomheder og organisationer får leveret Azure og Office 365 fra - blandt andet via det store datacenter i Irland.

Læs mere om det her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Formentlig er baggrunden for de nye datacentre ikke bare, at Storbritannien er på vej ud af EU, men også, at de offentlige myndigheder i Storbritannien i flere år har satset målrettet på at anvende cloud-baserede løsninger.

Microsoft skriver blandt andet, at "det lokale tilbud bringer pålidelighed og performance i verdensklasse," og at det blandt andet er relvant for offentlige institutioner og regulerede industrier og virksomheder.

En af kunderne bliver forsvaret med omkring 250.000 ansatte, der skal køre både Office 365 og Azure via de lokale datacentre i Storbritannien.

Microsoft har over 100 datacentre på verdensplan, og flere kommer hele tiden til i takt med den massive succes, som blandt andet Office 365 har.

Læs også:

Fem vilde år med Office 365: Derfor er Microsofts fremmarch slet ikke toppet endnu

Så stort bliver nyt kæmpedatacenter i Fredericia - men hvem står bag?

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere