Artikel top billede

Snapchat lancerer nye video-briller - nu bliver du optaget overalt

Den amerikanske virksomhed Snapchat lancerer videobriller, der skal transformere virksomheden fra app-virksomhed til et kamera-firma.

Se på brillerne på billedet over denne artikel.

Umiddelbart ligner det måske bare et par almindelige solbriller.

Men det er meget mere end det. Det er den populære app Snapchats første hardware-produkt.

Brillerne bærer navnet Spectacles og er udstyret med et kamera, der med et tryk på brillestangen kan optage videoklip af op til 10 sekunders varighed, som automatisk bliver trådløst overført til Snapchat-appen. 

Til den amerikanske avis Wall Street Journal påpeger Snapchats stifter og administrerende direktør Evan Spiegel, at det giver dig frihed til at optage video, mens du har hænderne frie, hvilket angiveligt gør det muligt at optage video under mere naturlige omstændigheder.

Cirkulær video

Brillerne optager video via en 115 grader vidvinkel-linse, og som noget ganske usædvanligt bliver videoerne optaget  i et cirkulært format. Et format, der ifølge Evan Spiegel er betydeligt tættere på øjets naturlige perspektiv.

De nye briller får navnet Spectacles og kommer til at koste 129,99 dollar, hvilket svarer til knap 860 danske kroner.

Brillerne har et indbygget batteri, der ifølge Snapchat kan holde til en enkelt dags brug, men de bliver leveret i et brilleetui med et indbygget batteri, der er i stand til oplade brillerne fire gange. Du behøver således ikke at have en oplader med over alt.

Kammerat har i øvrigt et indbygget LED-lys, der indikerer, når kameraet optager.

Snapchat har i dag 150 millioner daglige brugere, hvilket blandt andet betyder, at appen er større end Twitter.

Virksomheden har hovedkvarter på Venice Beach i Los Angeles og har mere end 1.000 ansatte og vurderes til at have en værdi på 16 milliarder dollar eller lidt mere end 105 milliarder kroner med den aktuelle dollarkurs. 

Fra chat-app til kamera-firma

Snapchat møder dog stadig hårdere konkurrencen fra blandt andet Facebook, der ejer foto-appen Instagram, som senest har kopieret en række af Snapchats mest populære features. 

Men en hardware-lancering giver Snapchat mulighed for at differentiere sig fra konkurrenerne.

Det er også værd at hæfte sig ved, at Snapchat med lanceringen af Spectacles officielt ændrer navn og i fremtiden vil være kendt som Snap Inc, hvilket signalerer, at virksomheden i agter at være langt mere end blot en app. I stedet omtaler virksomheden sig nu som "et kamerafirma." 

Den i dag 26-årige Evan Spiegel stiftede Snapchat, da han var 22 år og studerede på Stanford University i Californien, hvor han har en uddannelse i produktdesign.

I et stort portræt i det amerikanske tech-medie Recode fremgår det, at hans "beundrere" vurderer, at han er "lige så talentfuld til at bygge produkter som Mark Zuckerberg eller Steve Jobs."

Læs også:

23-årig it-iværksætter afslår milliard-opkøb fra Facebook 

Snapchat fjerner ansigtsfilter efter heftige anklager om racisme




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere