Artikel top billede

Budkrigen optrappes: Disney melder sig ind i kampen om at købe Twitter

Disney-koncernen er det seneste skud på bud-stammen over de giganter, der er favoritter til at overtage Twitter. Læs her, hvorfor Disney vil sætte tænderne i Twitter.

Disney-koncernen med Anders And, kaptajn Jack Sparrow og jedi-ridderen Luke Skywalker på hylderne er det seneste skud på stammen over de selskaber, der kigger købelystent på Twitter.

Det sociale medie med godt 300 millioner brugere, der hver har 140 tegn til rådighed, menes også at være på indkøbslisten hos andre giganter som Salesforce.com og Google.

The Wall Street Journal kan dog berette, at Disney i lighed med de to andre Twitter-bejlere fører samtaler med det sociale medie.

Læs også: Salesforce kan være på vej til at nuppe Twitter

Parløb mellem Disney og Twitter
Disney-koncernen skulle især være interesseret i Twitters seneste lanceringer af streaminger fra store sportsbegivenheder, som kan vise sig at være en konkurrent til Disneys egen ESPN-satsning.

Hvorvidt Disney er interesseret i at dræbe en konkurrent på vej op eller kan bruge dele af Twitter-teknologien til sine egne sport-streaminger, melder historien desværre ikke noget om.

Ved et nyligt afholdt arrangement hos investeringsbanken Goldman Sachs, har Disney-boss Robert Iger udtalt sig om, at Twitters streamingplatform virkede meget stabil.

Disney har i sidste måned investeret knap syv milliarder kroner i 33 procent af virksomheden i RAMtech, som er udviklet af det amerikanske baseball-forbund og benyttes til streaming af baseball-kampe hos Twitter.

Derfor har Robert Iger også fulgt samarbejdet med Twitter og RAMtech tæt, ligesom Twitters topdirektør Jack Dorsey sidder med i Disneys bestyrelse.

Mange om buddet

Hvis Disney sætter tænderne i Twitter til en markedsværdi på omkring 132 milliarder kroner - fem gange prisen for Lucas Film og hele Star Wars-universet opkøbt i 2012 samt Marvel-selskabet opkøbt i 2015 - vil det være en af Disneys største handler nogensinde.

Underholdningsgiganten vil dog uden tvivl få hård konkurrence om Twitter-kontrollen fra Googles hovedselskab Alphabet, som trods flere ihærdige forsøg aldrig har formået at få succes med sociale medier.

Som nævnt er Salesforce.com også inde i billedet som bejler.

Salesforce var også interesseret i at købe business-mediet LinkedIn, som Microsoft dog købte lige for næsen af Salesforce for den nette sum af 170 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber LinkedIn

Læs også:
Så sker det: Twitter dropper krav om maksimalt 140 tegn




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere