Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Debatindlæg: Stofas udmeldinger om skjult tv-gebyr er lodret forkerte og noget vrøvl

Debatindlæg: Stofa påstod fornylig i Computerworld, at vi danskere betaler et skjult gebyr, når vi ser fjernsyn. Det er lodret forkert og faktisk noget vrøvl. Vi forklarer her, hvorfor Stofa tager fejl.

Vidste du, at du betaler et skjult gebyr hver gang du ser tv? Et gebyr, der ikke optræder på din tv-regning fra TDC eller Stofa - men som du skal af med måned efter måned?

Nej - det vidste du nok ikke - og det er heller ikke rigtigt.

Din kabeloperatør har nemlig en udgift, der hedder "strøm."

Derfor betaler eksempelvis Stofa til sin leverandør af el - som alle andre virksomheder. Men Stofa kalder vel ikke sine udgifter til strøm for "et gebyr."

Alligevel skriver public affairs-chef for Stofa og SE, Jes Brichmann Christensen, i et indlæg her på Computerworld 18. oktober , at kabel-selskaberne "opkræver et retransmissionsgebyr, der gør din tv-regning dyrere, "og at "du betaler to gange for at se Bagedysten."

Du kan læse Jes Brichmann Christensens klumme her: Måske skal du snart betale for at streame tv: Ny afgift formentlig på vej

Han foreslår derfor, at Stofa fremover ikke længere skal betale for rettighederne til at sende tv-programmer, men at den regning i stedet skal gå til producenterne af indhold - som for eksempel DR.

Disse påstande er ikke bare misvisende - de er direkte forkerte.

En forretning

Lad os forklare hvorfor:

Stofa er et selskab, hvis forretning går ud på at sælge en tv-pakke til os forbrugere.

For at kunne gøre det skal Stofa først købe rettighederne til at sende programmerne ud gennem sit kabelnet.

De rettigheder skal der naturligvis betales for.

Udgiften til programrettighederne er derfor en helt retfærdig og naturlig udgift for Stofa - på linje med el, vand, husleje og personale.

Rettighederne ejes af tv-stationerne, af producenter og af de kunstnere, der har været med til at producere det pågældende indhold: Instruktører, skuespillere, komponister og musikere.

Det, som Stofa kalder "et retransmissionsgebyr," er altså intet andet end betaling for de rettigheder, der er nødvendige for, at Stofa kan drive sin forretning.

Det er ikke en "afgift," men derimod løn til de mennesker, der har skabt det indhold, du sidder og nyder foran skærmen.

Men hvad så med at "du betaler to gange for at se Bagedysten"?

Ja, det er også noget vrøvl.

DR har købt rettighederne til at sende Bagedysten.

I gamle dage skete den udsendelse direkte fra DR via en antenne på taget ud til os forbrugere.

Stofa og de andre tv-distributører har efterfølgende skabt en forretning på at sende det samme signal ud gennem et kabel og derefter sammensætte forskellige pakker, som vi kan abonnere på. Fint nok.

Men Stofa og de andre selskaber har dermed også skabt en ny forretning, der lukrerer på de samme rettigheder, som DR oprindelig har købt.

Og det skal Stofa naturligvis betale for.

Hvis man laver en forretning på at bruge andres rettigheder i et nyt led, så skal der naturligvis betales igen.

I sit indlæg peger Stofa på, at markedet for tv-distribution er under forandring, og at internettet er ved at blive en ny, vigtig transmissionskanal.

Det skaber en ulige konkurrence mellem eksempelvis Stofa og Apple, hvis Stofa skal betale for at bruge rettighederne, mens Apple ikke skal betale til rettighedshaverne, når Apples tv-boks kan bruges til at se eksempelvis DR.

Det er en fair pointe.

Derfor hilser vi også det udvalg, som kulturminister Bertel Haarder (V) på opfordring fra blandt andre  Mogens Jensen (S) har nedsat, velkommen.

I Koda og Copydan er vores grundholdning, at hvis nogen bruger vores rettigheder til at skabe forretning, så skal de betale til os.

Pengene for rettigheder forsvinder ikke ned i et sort hul. De går direkte til producenter og kunstnere og er dermed en vigtig del af finansieringen af nyt, dansk indhold.

Som så ofte før, så skaber den teknologiske udvikling både muligheder og problemer, som vi så må løse.

Finansieringen af dansk indhold i en digital verden er et af dem.

Men løsningen er ikke at tillade, at selskaber, der i forvejen tjener millioner, bruger danske producenters og kunstneres indhold uden at betale for det.

Selvfølgelig koster indhold penge. Ligesom strøm, vand, og husleje.

Og hvis du tjener penge på andres indhold, skal du selvfølgelig betale for rettighederne til det.

Du kan læse public affairs-chef for Stofa og SE, Jes Brichmann Christensens, klumme her: Måske skal du snart betale for at streame tv: Ny afgift formentlig på vej

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere